skat
Ligningsrådet har fundet frem til, at der skal betales skat af nabohjælp. Derfor falder et projekt om nabohjælp i Århus til jorden.

Told og Skat spænder nu ben for et integrationsprojekt i Århus, hvor planen var at systematisere nabohjælpen og derved være med til at fremme integrationen i belastede område Bispehaven i den vestlige del af byen.

Ligningsrådet kom tirsdag frem til, at det frivillige sociale arbejde skal beskattes, oplyser koordinator for projektet Per Bach.
– Men vi går videre med sagen til politikerne, siger Per Bach.

Selve projektet i Århus går ud på, at man vil man bygge nabohjælpen op omkring et amerikansk system, der kaldes timebanksystemet. Systemet går ud på, at man tjener en time, for hver time man bruger på at hjælpe andre. Timerne sættes i “banken”, og man kan “hæve” dem senere, når man selv får brug for hjælp. Allerede nu er der flere hundrede timebanksystemer i 13 lande verden over, og det danske projekt var blevet bevilget 600.000 kroner fra Integrationsministeriet.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *