De vil tjene mindre end 50 kroner mere om dagen ved at stå ud af sengen hver morgen for at gå arbejde.

Det tætte danske sociale sikkerhedsnet er nu så generøst, at det for 130.000 lavtlønnede danskere knapt nok kan betale sig af have fast arbejde.
De kan lige så godt lade sig forsøge af samfundet.

Det viser tal fra Finansministeriet.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkender, at det er et problem, at det dårligt kan betale sig at gå på arbejde.

Han peger på, at regeringen vil fortsætte med at gøre det attraktivt for folk at få sig et arbejde:

»Vi har sat loft over kontanthjælp, indført starthjælp, lavet jobfradrag og sænket mellemskatten. Og det er den vej, vi skal fortsætte,« siger Claus Hjort Frederiksen til Dagbladet Information

Regeringen bør nu handle med konkrete tiltag, mener den borgerlig-liberale tænketank CEPOS:

»Tallene taler klart for reformer, der indeholder en økonomisk gulerod til at arbejde. Det kunne være at skære dagpengeperioden ned fra fire til to et halvt år og samtidig ændre reguleringen af satserne,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen til Dagbladet information.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *