Et citat fra et indslag i gårsdagens P1 Eftermiddag med “internet professor” Niels Ole Finnemann.

Radioværten: Sådan politisk set, hvem er så gode til at bruge internettet i Danmark?

Niels Ole Finnemann: Ja altså der er mange der bruger det, men jeg tror nok man må sige at vi kan se de højreradikale kræfter er meget aktive. Både har de et meget udbygget system med det der hedder weblogs, altså de er virkelig oppe på noderne teknologisk set og de er meget ihærdige. De kommenterer alt hvad der sker i de store medier og de kommunikerer internationalt og det ser ud til at være et relativt velorganiseret, men alligevel byggende på enkeltpersoner, men koordineret med hinanden og diskuterende med hinanden, og med et bredt internationalt kontaktfelt.
Radiovært: Men hvorfor lige højrefløjen?

Niels Ole Finnemann: Ja, men sådan noget svinger jo lidt. Altså nu er det nok højrefløjen der sætter tonen i Danmark i øjeblikket og venstrefløjen føler sig vel meget i defensiven og skal vi sige det med at mobilisere på nye medieplatforme, det ligger måske ikke så meget til midten. Så det bliver tit ydergrupper der ligesom er… dels fordi nu er nettet jo nemt at komme til, man behøver ikke at have en stor avis for at udtrykke sig her, så små grupper kan nemt komme til. Men hvis de har stor energi, så vil de jo også sætte deres præg på det. Og det er det vi ser i øjeblikket, hvor vi har skal vi sige en mærkbar højredrejning i samfundet.

Højreradikal ? Højreradikal ? Er skattetryk.dk med i den gruppe ? Niels, hvis der er nogen der er radikale, så er da dig. Jeg er ikke højreradikal, jeg er liberalist. LIBERALIST. LIBERALIST. Mange tak ! Slå det op mand.. Du skal fandme ikke kalde mig højreradikal, din stud.

Liberalisme bygger grundlæggende på den forestilling, at individet ejer sig selv og dermed også produktet af eget arbejde, samt at vold eller tvang ikke kan legitimeres uanset målet. Liberalismen står dermed i modsætning til kollektivistiske ideologier som nazisme, socialisme, kommunisme og islamisme.

Man kan undre sig over hvordan man bliver professor i Danmark. Kik på de danske weblogs som geniet kalder højreradikale. De fører allesammen en utrættelig kamp for ytringsfrihed i klar og forståelig tale. Og de angriber og/eller gør grin med alle der tror de er hævet over demokratiske grundprincipper. Respekt til den liberale blogosphere, og dig professor – du burde have dine skolepenge tilbage.

og ps: Vi taler på egen tid, og finansierer vores medie selv. Hvem betaler din løn og medietid ?

P1
Angantyr via Uriasposten

8 Comments

  1. KNET

    De politisk korrekte fjolser på venstrefløjen er altid meget fornærmede, hvis der er medier, som tillader sig at have andre meninger end dem selv. Deres tankegang passer ikke til vestlige demokratiske samfund men hører nærmere hjemme i Østeuropa før murens fald eller i den muslimske stenalderverden.

  2. cbagger

    Hvis liberalisme ikke er højreradikalt
    så ved jeg fandemig ikke hvad det er.
    Det er som at sammenligne
    finere fransk kogekunst med kanibalisme
    at skelne mellem at være liberal og at være liberalist.

  3. TOE

    Der har været en noget tilsvarende diskussion i USA om hvorfor de venstreorienterede webmedier og talkradio ikke er slået an. Det er fordi de allerede er så godt repræsenterede i main stream medierne.
    Den liberale er ikke repræsenteret af nogen eller noget i Danmark.
    Vi kan vælge mellem 80 % skattetryk
    og 50 % skattetryk. Der er ikke nogen der siger at skattetrykket burde være
    omkring 1,5 % – og måske i svære år
    stige til 3 eller endog 3,5 %.
    Det er jo egentlig ikke nogen urimelig
    holdning -den er bare ikke repræsenteret.
    Det er nu også lidt forvirrende.
    Liberal i DK er libertarian i USA.
    Liberal i USA er venstreorienteret i DK.
    Mises sagde at nazisterne var kommunister i praksis fordi staten bestemte alt. Nazityskland var altså
    i følge den klogeste økonom der har levet et de facto kommunistisk regime.

    mvh.
    TOE

  4. Mads

    Hvis man stemmer på en regering, der hviler på DF mandater, er det svært at argumentere for, at man ikke er højeradikal. Man giver simpelthen de højreradikale magten.

  5. Troels Rohde

    Mises sagde at nazisterne var kommunister i praksis fordi staten bestemte alt. Nazityskland var altså
    i følge den klogeste økonom der har levet et de facto kommunistisk regime.

    Altså bare fordi et regime er totalitært, er det vel ikke kommunistisk – der synes jeg Mises er ude på en vildmand. Det er Nazi tyskland da et nogenlunde eksempel på(At der er andre lighedstræk med kommunisme i økonomien kræver lige bedre kilder en jeg orker at finde frem nu.)

    Men Saddam Husseins regime vil jeg da sige var totalitært, men ikke kommunistisk. Det er rigtigt ja, at Saddam var inspireret af Stalin, men som han selv sagde det, da nogen spurgte om han synes ha selv var særlig kommunistisk “Var Stalin?”

    …Troels

    p.s “klogeste økonom” siger en del, gør det ikke?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *