I morgen er en ganske særlig dag. I hvert fald for den såkaldte Skatteborgerforening, der hvert år har for vane at lave et alternativt regnestykke om danskerne skattebetaling.

Deres beregning viser, at indtil i morgen – søndag den 30. juli – har den gennemsnitlige danske skatteyder betalt hele sin indkomst i skat. Og resten af året kan gennemsnitsborgeren så beholde hele sin løn til sig selv. Dermed har SKAT sat sig på årets første 210 dage, mens de 155 dage er skattefrie, konkluderer Skatteborgerforeningen.

http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=770990/

I år fejrer Skatteborgerforeningen og CEPOS årets skattefrihedsdag mandag den 31. juli 2006 kl. 16.30 på Hotel Kong Frederik. Skattefrihedsdagen er den første dag på året, hvor den gennemsnitlige skatteborger holder helt op med at arbejde for staten, og nu i stedet kan få lov at tjene penge til sig selv og sin familie. I år – påstår Skatteministeren – kan vi fejre Skattefrihedsdag den 30. juli. Det er det tidligste siden Schlüter-regeringen gik af i 1993.

Mikael Bonde Nielsen holder årets skattefrihedstale under titlen ”Skal vi ride nøgne gennem byen?” (med henvisning til Lady Godivas spektakulære skatteoprør). Mikael Bonde Nielsen er kommunikationsdirektør og har som medlem af Selskabet Libertas været en aktiv deltager i den offentlige debat især med fokus på økonomiske emner. Oplægget vil efterfølgende blive kommenteret af politikere fra regeringspartierne.

CEPOS’ direktør Martin Ågerup vil fungere som ordstyrer under debatten.

Eftermiddagen slutter med, at CEPOS byder på et glas mousserende vin og canapéer for at fejre begyndelsen af årets første ”skattefri” arbejdsuge.

Kl. ca. 18.30 gentager Skatteborgerforeningen sidste års succes og byder på momsfri mad og drikke (25 procent rabat) på Streckers Pub & Brasseri på Strøget.

Tilmelding til arrangementet kan ske her.

Senest tilmelding er på dagen den 31. juli kl. 12.

Skatteborgerforeningen
http://www.cepos.dk/cms/index.php?id=292

Skatten har taget al gevinst på dit arbejde årets første 210 dage, mens de 155 dage er skattefrie. Du har arbejdet for kollektivet indtil nu, og nu kan du så arbejde for dig selv.(og så er der jo lige verdens højeste moms og afgifter, men pyt med det.. det er jo en festdag). Nogle af jer skal arbejde for staten en tid endnu, for I skal via topskatten betale en større procent af jeres løn.

Tillykke..

2 Comments

  1. Hodja

    Så må man også kunne udregne hvor stor en del af et gennemsnitsliv man slaver for skattevæsenet:

    210/365 * 80 år = 46 år

    Uden at tage hensyn til forskel på kvinder og mænd, barn- og alderdom.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *