Ritts plan: 5000 boliger til 5000 kroner på 5 år.

SF: Sådan får Ritt billige boliger

SF kommer nu med et forslag, der skal hjælpe Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard md at holde sit valgløfte til københavnerne: 5000 boliger til 5000 kroner i husleje.

……. I stedet for realkreditlån skal boligerne finansieres med 60-årige statslån, og huslejen skal være den samme over hele boligens levetid i modsætning til i dag, hvor den er væsentlig højere i nyt byggeri, siger Morten Homann.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2006/08/15/082542.htm

Hurra for Villy Søvnløs. Denne geniale politiker (og kyndige historiker) har, sammen med sit kvindelige modstykke Ritt-mesteren, genopdaget et gammelt Sovjetrussisk koncept, der skal skaffe billige boliger til København. 5 års planen og statslige boliger til folket. Det er dog mageløst hvad man som skatteyder skal udsættes for i dette land.

I stedet for at lade de frie markedsmekanismer regulere udbud og efterspørgsel, griber de ned i skatteydernes lommer for at sikre nogen folks ret til at få noget de ikke har råd til og derfor ikke har fortjent. De onde kapitalister (dem der i sidste ende skaffer alle pengene) jages på flugt. Statslig indgriben og underbud af markedet priser, vil få konsekvenser for alle der selv har påtaget sig en risiko. Straf til dem der handler konstruktiv for sig selv og samfundet – og belønning til dem der ikke gør noget selv. Private investorer vil tjene mindre (eller tabe) på deres regulære investering, private borgere der selv har købt deres bolig til markedspris vil opleve fald i friværdi og offentlige bureaukrater vil som herremænd sidde og tildele boliger til underpris (sikkert til deres politiske venner). Det gik jo også så fint i Sovjet, alle fik billige lejligheder, EFTER 25 ÅRS VENTETID og et blowjob til den lokale kommisær.

Ritt !! Tag din lille medie-liderlige skødehund Klaus Bondam og forsvind langt ud i Sibiriens tundra. Og husk at tage Villy Søvndal med.

Pyha.. Det lettede..

1 Comments

  1. Spunken

    Slap nu af Allan… hehe…
    Hun får aldrig bygget de boliger.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *