Udgifterne til hjemmehjælp stiger, og i ingen andre lande er generøsiteten over for de gamle større. Alligevel vokser befolkningens utilfredshed med ældreplejen. Hvorfor?

FOR et par år siden satte en fiffig pen­­­­­­sionist på Frederiksberg sig for at dokumentere, at der var alvorlige problemer med hjemmehjælpen. Ikke så snart havde han vænnet sig til hjemmehjælperen, før der kom en ny én ind ad døren. Og det var altså ikke rart hele tiden at få fremmede mennesker ind i ens private gemakker. Men hvad i alverden skulle han dog gøre for at råbe omverdenen op?

Jo, den snarrådige pensionist anskaffede sig en gæstebog, og hver gang der dukkede en ny hjemmehjælper op, bad han kommunens udsendte om at skrive sit navn ind i bogen. Da der var gået et år havde han fået næsten 200 underskrifter. Herefter afleverede manden gæstebogen med de afslørende mange navne til Ældre Sagen, og fra den slagkraftige interesseorganisation vandrede historien videre til medierne som endnu et bevis på, at en af velfærdssamfundets kerneydelser langtfra har den standard, som de ældre med rette kan gøre krav på.
Og sager har der været mange af. Med jævne mellemrum kan aviser og TV rapportere om stopurs-tyranni i hjemmehjælpen, om sengeliggende ældre der ikke får besøg, fordi hjemmehjælpen bliver aflyst, om gamle der lever under uhumske forhold, og om et bureaukratisk vælde der sluger en god del af de penge, der egentlig er tiltænkt pensionisterne.

…………For nylig kunne ugebrevet A4 således fremvise en meningsmåling fra Epinion, hvor 60 procent blandt et tusinde repræsentativt udvalgte danskere gav udtryk for, at kvaliteten af ældreplejen er blevet forringet i løbet af de seneste fem år. Der er tale om et bemærkelsesværdigt holdningsskred. For sidste år mente blot 44 procent af vælgerne, at den offentlige service over for de ældre var blevet dårligere siden regeringens tiltrædelse.

At der tilsyneladende er stemmer at hente på at fiske i det utilfredse vælgerhav har både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti tydeligvis fornemmet. De to partier mener, at nu skal der flere penge til de gamle.

…………….I slipstrømmen fra Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis nye, generøse udmeldinger har Anders Fogh Rasmussen da også skyndt sig at ytre utilfredshed med tingenes tilstand og ladet forstå, at regeringen skam tager de ældres vilkår ovenud alvorligt. I modsætning til Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vil regeringen ganske vist ikke love flere penge, end der allerede er aftalt. Skal det for alvor batte noget, ville der også blive brug for rigtig mange ekstra penge. Den halve milliard kroner, som kommunerne netop er blevet tildelt, giver således blot ni minutters besøg mere om ugen til hver af landets cirka 200.000 hjemmehjælps-modtagere. Så i stedet forfølger VK en anden strategi. Behandlingen af de ældre er udset til at være et af de områder, der skal underkastes en service-reform under det popsmarte slogan: Mere velfærd for pengene.

……………De færreste synes at have bemærket, at de ældre selv er overraskende fornøjede med deres hjemmehjælp, hvis man altså spørger dem. I en stor undersøgelse blandt mere end 3.200 ældre, som Ankestyrelsen lagde frem november sidste år, gav mere end 80 procent af brugerne for eksempel udtryk for, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med servicen. Og den undersøgelse står langtfra alene. På mandag offentliggør Rockwool Fonden en omfangsrig forskningsrapport, hvor hjemmehjælpsmodtagerne i tre kommuner giver deres besyv med. Her svarer 77 procent af de ældre, at de er tilfredse eller godt tilfredse med hjælpen, de får…………….

…………… I international målestok ligger Danmark ganske enkelt i top. Intet andet land er lige så gavmildt på hjemmehjælpsfronten. Andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp, er den højeste i Europa. Og når det gælder antallet af timer, får kun de svenske hjemmehjælpsmodtagere flere end de danske.

Læs videre i Weeekendavisen.

Det er blevet en politisk industri at kræve. Krævepartierne (Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale, SF og Enhedslisten) har succes med denne enkle strategi. Kræve, kræve og kræve. Der kræves til et flertal, betalt af et mindretal.

Danmark er blevet et røversamfund, hvor graden personlig udfoldelse måles ved hvor meget du kan stjæle fra andre – og ikke ved hvad du selv kan yde. Kampen er tabt. Vi har overskredet kritisk masse. Kræverne og deres interesseorganisationer har taget magten.

Jeg opfordrer den sidste 1/3 af nettobidragsydende danske (der jo desværre er havnet i demokratisk mindretal) til at gøre oprør. Vi kan ikke frigøre os af slaveriet af demokratisk vej – der er kun civil ulydighed eller udrejse tilbage. Lad os gøre Atlas Shrugged til virkelighed i Danmark, og efterlade alle kræverne til deres egen skæbne.

1 Comments

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *