Kolonihaver vinder over markedskræfterne

Kolonihaver må ikke sælges til markedsprisen. Kolonihaveforbundet vandt fredag tre sager ved Østre Landsret om overpriser ved salg af kolonihavehuse.

Berlingske

Egentlig er det ligegyldigt, men så ikke alligevel. Hvis du vil være frivilligt medlem af et kollektiv der forpligter dig til at sælge din ejendom til mindre end den er værd, så fred være med dig. Men er det så også frivilligt at være medlem ? Jeg ved det ikke, men jeg tvivler. Den eneste erfaring jeg selv har med den slags var engang jeg boede i en andelsbolig. Det gjorde jeg fordi jeg fik den tilbud til helt groteske vilkår. 150.000,- kr i indskud og 1.700,- kr i husleje (så vidt jeg husker). 110 m2 på Østerbro et par hundrede meter fra Trianglen. Det var i 1995 også en helt forrykt billig pris. Hvorfor fik jeg den så ? Det var et dødsbo, og jeg kendte arvingen. Ren nepotisme. Andre jeg kender fik deres andelslejlighed ved at ligge sorte penge på bordet. Andre igen havde stået på venteliste siden fødslen, og gjorde et godt indtryk på det lille politbureau der adminstrerede ejendommen. Og her nåede vi endelig frem til sagens kerne. Markedskræfterne kan ikke sættes ud af spil. De vil finde vej tilbage i processen før eller siden. Tjenester eller kolde kontanter afgør i sidste ende hvem der skal have goderne ligemeget hvad planøkonomerne finder på. Det bliver bare burokratisk, fordækt og uigennemskueligt. Og hvis det alligevel skulle lykkedes (med benhård totalitarisme) at holde markedsmekanismerne på afstand et stykke tid, så er prisen et trist totalitært system.

Dette er resultatet af dommen om kolonihaverne.

Tillykke !

1 Comments

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *