Venstreminister spænder ben for folkestyret

Venstre forsøger at hindre os i at kalde os “Liberalisterne”. Venstre mener, at Liberalisterne kan forveksles med ”Venstre, Danmarks Liberale Parti” – Venstres officielle navn, som partiet ellers er så kede af, at de hverken bruger det på deres hjemmeside eller i deres informationsmateriale. Og Venstres næstformand, indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, benytter sin magt som minister til at gå Venstres ærinde. Det er ganske enkelt magtfordrejning. I over et år har Indenrigsministeriet trukket vores ansøgning om godkendelse af navnet ”Liberalisterne” i langdrag. En så lang sagsbehandlingstid er helt usædvanlig. I samme periode er mere end 15 andre partinavne blevet godkendt.

Vi ønsker at stille op til folketingsvalg under navnet Liberalisterne, da det klart udtrykker, hvad vi står for.

Hvis du mener, at du kan se forskellen, så støt os og demokratiet:

Følg linket, www.liberalisterne.skrivunder.dk , skriv under og send den videre..

Du kan læse mere om kampen for vores navn på vores hjemmeside www.liberalisterne.dk – eller nedenfor

På forhånd tak for din støtte!

Torben Mark Pedersen
Formand for Liberalisterne

“Fede Lars” er et begreb som alle der har aftjent deres værnepligt kender. Det hentyder til at der i en gruppen, som prøver at løse en opgave, altid er mindst een person man hele tiden skal vente på. En person som sinker projektet. Dette er “Fede Lars”. Dette passer utroligt godt på “Fede Lars” Løkke Rasmussen.

Selv du måske ikke ønsker at stemme på det nye parti, bør du anerkende deres ret til at opstille.

Underskriv protesten her.

Update: Lars Løkke Rasmussen meldt til politiet

2 Comments

  1. Liberalister politianmelder Lars Løkke

    Liberalister mener, at indenrigsministeren trækker navnesag i langdrag for at undgå konkurrence om de liberale stemmer. Nu går de til politiet.

    Partiet Liberalisterne politianmelder indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for brud på den såkaldte ministeransvarlighedslovs § 5. Det sker efter, at Lars Løkke Rasmussen og justitsminister Lene Espersens (K) embedsmænd nu har brugt over et år på at vurdere, om partiet må bruge navnet Liberalisterne til næste folketingsvalg.

    Partiets formand, Torben Mark Pedersen, beskylder Venstres næstformand, Lars Løkke Rasmussen, for at have iværksat “en politisk motiveret blokade”.
    – Hvis sagsbehandlingen trækkes så meget i langdrag, at Liberalisterne ikke kan nå at indsamle de knap 20.000 vælgererklæringer inden næste folketingsvalg, så undgår Venstre naturligvis at skulle konkurrere med Liberalisterne om de liberale vælgeres stemmer. Lars Løkke Rasmussen har som næstformand i Venstre et klart motiv til at ønske at forsinke Liberalisternes partidannelse, men at forfølge ulovlige mål er magtfordrejning, siger Torben Mark Pedersen.

    http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=791394/

  2. Indenrigsministeriet har afvist “Liberalisterne” som partinavn efter en sagsbehandling på mere end et år.

    Liberalisterne får ikke lov til at stille op til Folketingsvalget, når det udskrives næste gang.

    Partiets navn minder for meget om “Venstre, Danmarks Liberale Parti,” oplyser indenrigsministeriets valgkonsulent Anne Birte Pade til TV 2|Politik.

    Derimod har ministeriet godkendt navnet “De kristelige liberale.”

    “I vores afgørelse ser vi på, om der udover ordet “liberal” er andre ord, der sikrer en klar adskillelse fra “Venstre, Danmarks Liberale Parti.” Derfor er der forskel på “Liberalisterne” og “De kristelige liberale,” siger Anne Birte Pade.

    Udfra samme logik er “Liberale Demokrater” ligeledes blevet afvist.

    Justitsminister har set sagen

    Sagen har varet i mere end et år, fordi partiet Venstre har gjort indsigelse mod Liberalisterne.

    Dermed blev indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen inhabil p.g.a. sit næstformandsskab i Venstre. Og derfor blev sagen flyttet til justitsminister Lene Espersens (K) bord.

    Sagen har nu været forelagt justitsministeren, og derefter er der altså truffet en afgørelse på indenrigsministeriets valgkontor, der har beholdt sagsbehandlingen.

    Afgørelsen giver altså Venstre ret i, at “Liberalisterne” lægger for tæt op af Venstres fuld navn, “Venstre, Danmarks Liberale Parti.”

    http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-4865669.html

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *