En gammel kending er blevet omskrevet, og det er den ikke blevet dårligere af.

Der mangler 520 kr

Der var engang ti personer, som hver aften spiste sammen på Restaurant Fogh. Den fælles regning var hver gang på 1.000 kr. som de delte på nogenlunde samme måde, som vi her i landet betaler skatter. De fire fattigste spiste gratis. Den femte betalte 10 kr., den sjette 30 kr., den syvende 70 kr., den ottende 120 kr., den niende 180 kr. mens en tiende og rigeste betalte 590 kr.

Sådan spiste de sammen hver dag, indtil Fogh meddelte, at der efter seks års ansvarlig restauationsdrift, var skabt økonomisk råderum til en rabat på 200 kr. Gruppen ville stadig betale regningen på samme måde. Så de første fire skulle fortsat spise gratis. Men hvordan skulle de seks andre dele de 200 kr. uden at øge uligheden?
“200 kr. delt med seks er 33 kr. Lad os trække det beløb fra hver persons andel”, foreslog den femte, som dermed skulle modtage 23 kr. for at spise. Men det ville Fogh ikke acceptere: “Det vil ødelægge vores image, hvis vi betaler gæsterne penge for at spise her,” sagde han.

Efter hårde forhandlinger med sin mindre restaurationspartner foreslog Fogh derfor, at de penge, som blev til overs, i stedet skulle gå til at reducere betalingen yderligere for de fire mest betalende. I følge Foghs Store Plan skulle de fem fattigste spise gratis, den sjette skulle betale 20 kr., den syvende 50 kr., den ottende 90 kr., den niende 120 kr. og den tiende og rigeste skulle betale 520 kr. i stedet for de 590. Dermed ville alle spise gratis eller betale mindre end tidligere. Men planen blev mødt med afvisning, for de tre socialdemokratiske medlemmer af middagsselskabet havde regnet på hvor meget hver enkelt sparede:

“Jeg får kun 10 kr. af de 200 kr.”, begyndte den femte person og pegede på den rigeste. “Mens du tjener 70″. “Præcis,” sagde den sjette person. “Jeg sparer også kun en 10″er. Det er uretfærdigt, at den rigeste skal have syv gange mere end mig!” “Det er sandt,” råbte den syvende person. “Hvorfor skal han have 70 kr., når jeg kun får 20? Det er ulighed!” “Og vi får ingenting! Det er udbytning af de fattige!”, udbrød de to gratister fra henholdsvis SF og Enhedslisten, mens de to gratister fra Dansk Folkeparti nøjedes med at kalde forslaget for “socialt skævt”.

Næste aften måtte den tiende melde afbud til middagen, for han skulle til to jobsamtaler i henholdsvis New York og London. De ni andre satte sig til bordet og spiste som de plejede. Først da regningen kom, opdagede de, at der manglede 520 kr.

Denne nye version set på Uriasposten
Den “gamle” version fra skattetryk.dk

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *