til_grin.jpg

Er netop kommet hjem fra arbejde, hvor jeg fik mig en god snak med en kollega. Hun var i højt humør, for hun var lige gået på 56% deltid. At arbejde når 2/3 af penge havner i statskassen er da til grin, ikk ? Så det gør hun ikke mere. Hun holder fri med sin hest, og griner bare af systemet der åbenbart ikke vil have at hun bruger sin uddannelse til at tjene penge til sig selv med. Rundt regnet vil min kollega bidrage med 250.000,- kr mindre i skat i 2008 end i 2007. Mange af mine kollegaer står i kø for at få deltid, da de føler sig til grin.

Godt nytår.

13 Comments

  1. Kimpo

    Klager du nu også på andres vegne, du rabiate skattenægter ?

    Held og lykke med 2008 🙂

  2. Jeg klager på vegne af alle der forsørger sig selv og 2-3 andre de ikke kender.

    Godt nytår 🙂

  3. Kenneth Jakobsen

    Tjahh jeg tjener for lidt, til at blive offer for misundelsesskatterne. Så jeg tror næppe, jeg forsørger 2-3 andre med min skat.

  4. Finn

    Hej Alle,
    I skal ikke være sådan nogle sørgelige grædekoner. Jeres klagesange holder ikke vand. Hvordan mener I, at I betaler for 2-3 andre, når arbejdsløsheden kun er på 3%.
    Hvor er alle de mennesker I holder oven vande med jeres skattebetalinger. Nej, jeres skattebetalinger går til jer selv.
    Hvis ikke vi havde dette system skulle I bare betale pengene til sygeforsikringer og skoler. Det bliver det ikke billigere af – tværtimod.

    Jeg vil garantere for at I ikke kan pege på noget land hvor arbejdsløsheden er lavere end i Danmark – heller ikke jeres mønstersamfund USA.

    Så brug lige hovedet lidt. I burde kunne abstrahere fra at det hedder skat, men i virkeligheden er en stor, billig og effektiv forsikringsordning.
    I bliver jo ikke rigere at at pengene kommer ind på jeres konto den ene dag og går ud den næste til et forsikringsselskab. Det er kun et spørgsmål omhvad man kalder tingene.

  5. Allan

    Finn. Nul respekt til dig. Du er en af totalstatens lejesvende og jeg er ærlig talt træt af at skulle forklare de samme ting igen og igen. Mennesker som dig forstår ikke hvad frihed er, og det kommer du aldrig til. Summasumarum er at du ikke har noget ret til at tvinge andre med i dine kollektive ordninger. Jeg vil være et frit menneske og ikke din slave.

  6. Finn

    Hvis det bare er friheden I er ude efter så lad være med at bruge andre argumenter.
    Jeg gentager lige spørgsmålene:
    Hvem er det I forsørger når arbejdsløsnheden kun er 3 %?
    Eksempel på et land med lavere arbejdsløshed end DK?
    Det danske system virker åbenbart fremmende for arbejdslysten siden så mange er i arbejde 🙂

    Vil du ikke nok forklare dette for mig.

  7. Finn. Der er pt ca 1200 indlæg og 2500 kommentarer her. De besvarer dit spørgsmål. 3% arbejdsløshed er et ligegyldigt tal, når du har en situation med ca 1 million offentligt ansatte, arbejdsdygtige mennesker på efterløn, orlov, supplerende dagpenge, osv osv. I Nordkorea har de 0% arbejdsløshed fordi alle arbejder for staten. Er det dit mål ?

  8. Finn

    Ok, Allan, Det fører nok ikke så langt at fortsætte denne diskussion.
    Men lige et lille pip:
    Arbejdet bliver jo ikke mindre af at blive flyttet fra staten til private firmaer.
    Jeg tror ikke det private er væsentlig mere effektivt end det offentlige. Husk at det private jo skal have en indtjening som ikke er “produktivt” set fra kundens synspunkt.
    Se blot på elsektoren. Det man burde fokusere på er bedre ledelse i det offentlige.

  9. Der produces intet i det offentlige, der administreres. Al værdi skabes i det private. Den velfærd I allesammen ævler om hele tiden er baseret på værdi skabt i det private, ikke af offentligt ansatte, eller arbejdsduelige der holder fri på de andres regning.

  10. Finn

    Jamen kære Allan, jeg bliver jo lige nødt til sige at det er åbenlyst vrøvl at der ikke produceres noget i det offentlige. Så er din opfattelse af produktion aldeles forældet. Hvad med skoler, universiteter, Dong, plejehjem, affaldshåndtering, veje, etc. Disse ting er jo stadig nødvendige selvom de flyttes over i privat regi. Det ændrer intet. Produktion af viden og service er også produktion.

  11. Nå. Kan man aflønne nogen med en brugt ble eller købe noget for et kommunalt afhentet juletræ ? hvor ?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *