Boligejere flået for 8 milliarder ekstra

Selv om der er skattestop, så skovler staten stadig flere penge ind fra boligskatter år efter år, viser nye tal…..
…Skattestop er afløst af skattehop for landets boligejere. Siden 2001 er de samlede boligskatter i Danmark således øget med otte milliarder kroner – trods den megen snak omskattestop.

Business via 180

Regeringens snak om skattestop er ren svindel. Staten stjæler flere penge fra borgerne end nogensinde før. Hvis du er flittig, dygtig eller bare heldig – står skattefascisterne klar med et klart valg. Aflever dine værdier til totalstaten eller du bliver sat i fængsel.

3 thoughts on “Boligejere flået for 8 milliarder ekstra

  1. Interessant læsning på business.dk

    En stigning i ejendomsbeskatningen på 8 mia. kr. over 6 år. En stigning som næsten udelukkende skyldes skattestigninger i kommunerne og ikke Regeringens politik.

    Jeg ved ikke hvor meget du kender til ejendomsværdibeskatningen. I 2001 lavede jeg skatteberegninger for 80-100 boligejere. Udsigten for disse boligejere ved uændrede skatteregler var enorme stigninger i ejendomsværdibeskatningen. Den nye regering kom til og fastfrøs i stedet ejendomsværdibeskatningen – en handling som har sparet boligejerne for et beløb i niveauet 50-75 mia. kr.

    Jeg undrer mig hvert eneste år når jeg modtager min årsopgørelse og ser en ejendomsværdibeskatning på kr. 6.000. Efter de oprindelige regler skulle jeg idag betale en ejendomsværdiskat på kr. 15.000.

    Jeg er enig i din generelle holdning til skatte- og velfærdssystemet i Danmark. Men den første vigtige hurdle er beskatningen af lønindkomst. Danmark bliver rigere, når flere mennesker yder mere … og det sker først når beskatningen på arbejdsindkomst sænkes – og det må gerne ske på bekostning af en højere ejendomsbeskatning.

  2. Personligt er jeg ligeglad hvordan staten stjæler mine penge. Indkomstskat, ejendomsskat, ejendomsværdibeskatning, afgifter whatever. Det er et fedt, det er ikke meningen med mit liv at gøre Danmark rigere. Jeg vil ikke være arbejdshest for et kollektiv. Men når vi nu er ved ejendomsskatter, så forklar mig rimeligheden ved ejendomsskatter.

    Situation 1. Jeg tjener penge, betaler indkomstskat, køber bajere, betaler moms og afgifter, lejer en lejlighed og jeg er kvit med skattevæsnet.

    Situation 2. Jeg tjener penge, betaler indkomstskat, sparer op, køber noget jord og en palle med mursten. Disse mursten stabler jeg ovenpå hinanden så det ikke regner på mig. Nu skal jeg pludselig betale skat af de samme penge hvert år indtil jeg dør.

    Hvor er rimeligheden i det ? Er det ikke bare fordi staten nu har krammet på mig, da jeg ikke kan tage mit hus med til udlandet – som jeg ville kunne med min arbejdskraft ? Eller er det fordi staten vil ligge forhindringer i vejen for selvejerskab ?

    Hvad angår kommunernes opkrævning af ejendomsskatterne, så gør de det på baggrund af love og satser vedtaget i folketinget – så at frikende regeringen og give kommunerne skylden, holder ikke. Ingen politikere er oprigtigt interesserede i at lade borgerne beholde deres egne penge, de søger bare nye veje at stjæle dem.

  3. Om få år vil de samlede boligskatter for et hus på Frederiksberg være i nærheden af 100.000 kr. Det svarer til 8.000 kr. om måneden og kræver en indkomst på over 21.000 kr. alene for at kunne betale boligskatterne.

    http://epn.dk/privatokonomi/article1236779.ece

    Galskaben må da være tydelig for enhver. Man tjener 21.000 kr. så betaler man 13.000 kr i indkomstskat har derefter 8.000 tilbage som går til ejendomsskat. Man har arbejdet og tjent 21.000 kr, men ikke fået en øre selv for ulejligheden. Ikke alene har man intet fået, ejendommens værdi vil synke og du vil blive fattigere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *