Flere borgere og beboerforeninger i Nordsjælland er klar til at betale for beskyttelse af deres liv og ejendom.

Det seneste års voldelige røverier i private hjem har fået tre beboerforeninger til at kontakte private vagtværn for at få dem til at patruljere i gaden.

JP

Den danske totalstat er 100% optaget af at sikre sin ret til beslaglægge borgernes ejendom og tilsidesætter grundlov og almindelige frihedsrettigheder i jagten på folks penge. Staten overvåger emails, telefonsamtaler, banktransaktioner og registerer alle aspekter af livet i deres databaser. Imens breder lovløsheden sig. Skat kan ansvarsfrit og uden dommerkendelse terrorisere borgerne, venstreorienterede voldelige BZ’ere belønnes for hærværk af politikerne, statens løgne spredes med stats TV for 4 milliarder om året, vold og tyveri straffes med kurophold og skatteyderbetalt uddannelse – og landets boligejere plyndres af tyveknægte uden konsekvenser for tyvene.. Retsstaten er brudt sammen som direkte konsekvens af politikernes uduelighed. Opløsningen af respekt for privat ejendom er skabt af en socialistisk røvermentalitet. Ingen ejendom er sikker, alt kan stjæles af staten eller andre uden respekt for ejendomsretten.

Nu begynder borgerne endelig at beskytte sig selv, og det var også på tide. Staten er problemet, det private initiativ er løsningen. Lad os håbe det breder sig.

5 Comments

  1. falkeøje

    Og politikerne nægter fortsat at lægge alt ansvar og risiko over på gerningsmanden.
    Tilmed straffer de offeret, hvis han sætter sig til modværge overfor forbryderen.
    Hvor idiotisk kan det være?

    falkeøje

  2. Børge

    Lad mig eksemplifiere retstilstanden med et par oplevelse fra min egen hverdag.

    For efterhånden en del år siden, kom jeg hjem fra arbejde til en åben hoveddør. Da jeg kom ind, kunne jeg konstatere, at 2 PC’er (den ene en arbejdsstation til 85000 kr.) samt alt mit B&O udstyr var borte. Års arbejde på CD’er og harddiske var væk. Der var fjernet så meget, at det kun havde kunnet køres væk med en stor varevogn.

    Politiet ankom i form af en uniformeret betjent. Han var der i ca.5 minutter. Efter en tid fandt man mit stjålne jagtgevær og ikke andet. Jeg spurgte derfor, om man ikke var gået lidt hårdt til de kriminelle, for at få oplyst hvor tyvekosterne var? Nej da lød det fra kriminalbetjenten, der snarere var pædagog fra åndssvageforsorgen, sådan noget kunne man da ikke! Nå?

    Efter en tid fik jeg så besked om at hente mit jagtgevær medbringende jagttegn. Men et sådant har jeg da ikke. Jeg købte det for 40 år siden, og da jeg var landmand, anså jeg det da for helt naturligt at have det.

    Så skete der noget: På mindre end et kvarter kørte en kriminalbetjent de 25 kilometer ud til mig. Jeg blev sigtet: Bøde på 3500 kr. og konfiskation af mit jagtgevær.

    Bedre var det ikke i en anden situation: Min datter havde hest, en gammel traver der viste sig at have en alvorlig skade i krydset. Ok – selvom vi af venner og hovsmed fik at vide, at vi skulle pande hende, så ofrede vi meget store beløb på at holde hende kørende. Det meste af tiden gik det godt, men indimellem havde hun det ringere. Nå, men dyrlægen vurderede altid, at hun jo trods alt havde et herligt liv. 5 hektar marker havde hun, og hun var stor trind og blank.

    Min datter blev voksen, og da hun rejste hjemme fra, overlod hun storsindet hesten til mig. En skøn sommerdag ringede det på døren. Jeg lukkede op, og udenfor stod landbetjenten: Jeg var meldt for dyremishandling. Nårh? Jah – han vidste jo ikke noget om heste, sagde han (senere afslørede han at han selv havde en hest, skide løgnhals), men skulle vi ikke gå ud og se på det. Jeg forklarede situationen, kaldte på hesten og trak hende en tur. Så forsvandt han.

    En aften senere ringede han, og beordrede mig til at blive hjemme, for så ville han arrivere med distriktsdyrlægen. Jeg forklarede ham, at jeg skulle på arbejde, og at de selv kunne se på hesten. Da jeg næste morgen kørte ud af min indkørsel, kom 2 politibiler og en civil kørende ned af min vej, og spærrede min vej ud i bedste filmstil. Den lokale sherif og et par uniformerede betjente sprang ud, og ud af den civile steg distriktsdyrlægen i kittel og gummistøvler.

    Da jeg, forbryderen, ikke kunne undslippe, kunne jeg jo lige så godt være med på narrestregerne. Så igen trak jeg lidt med hesten, medens kittelfjolset og det 3 mand stærke politi så på. Da jeg havde fået nok, forlod jeg gerningsstedet, med en bemærkning til kitlen om, at hvis han rørte min hest, så skulle jeg brække begge hans ben. Politistyrken var helt måbende over den kriminelles trusler, men gjorde intet.

    Senere fik jeg et brev, hvori man konstaterede at jeg havde en veltrimmet glad hest med en gammel skade i krydset. Man frafaldt alt. Den gamle pige døde mange år senere, 30 år gammel. Hun var da blevet træt af åre.

    Det er et par af mine oplevelser med ordensmagten.

    Mvh. Børge.

  3. AN

    > Så skete der noget

    Forbrydere er for meget for dem. Almindelige mennesker, som de nøjagtigt ved hvor de har, kan de klare…

  4. G.Johnsen

    Det er ethvert samfunds förste og vigtigste opgave at passe på indbyggerne, selv i de mest primitive samfund i urskoven! eller i stenalderen!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *