Respekt til Anders Samuelsen

Liberal Alliance forlader nu som det fjerde parti forhandlingerne med regeringen om en ny skattereform.

Det skyldes, at reformen simpelthen er endt med at være alt for uambitiøs, siger partileder Anders Samuelsen til Ritzau.

»Det værste, som jeg frygtede, er sket. Nemlig at vi kun har en diskussion om, hvem får hvor meget, og hvem får hvor lidt, i stedet for om, hvordan vi får maksimal vækst tilbage til vores samfund til gavn for os alle sammen. Det er simpelthen ikke godt nok«, siger han.

Pol

Godt at se at nogle har for meget selvrespekt til at slikke DF og deres skødehunde i røven. Lad lortetlandet Danmark falde sammen, og lad parasitterne æde hinanden.

Grund nummer 1 million til hvorfor jeg hader DF

dansk_folkeparti.jpg

DF vil fjerne topskattelettelse

En lettelse af topskatten på 1,5 procentpoint er 1,5 procentpoint for meget, mener DF-finansordfører Kristian Thulesen Dahl. Og regeringen er villig til at imødekomme ham.


180

Dem der stemmer på Dansk Folkeparti er ikke velkomne på min hjemmeside, de er ikke velkomne i mit hjem og jeg vil pisse på deres grav når de (endelig) dør.

Statsautoriseret vindueskigger

peeping-tom

Licensmanden skal i fremtiden have lov til at være vindueskigger, det mener kulturminister Carina Christensen (K).

I et lovforslag fremsat i går åbner hun mulighed for, at licensinspektørerne i fremtiden må kigge gennem vinduet i jagten på dem, der ikke betaler licens.

“Observationen af et licenspligtigt apparat kan ske ved, at inspektøren observerer et apparat gennem vinduer synlige fra den offentligt tilgængelige adgangspunkt til husstanden eller virksomheden,” lyder det i lovforslaget.

Business

Intet er længere for privat, når det gælder velfærdstatens ret til at trænge ind i dit liv. Der findes ingen skam hos velfærdsfascister som Carina Christensen fra De konservative. Dette viser hvor vigtigt det er for staten at de kan opretholde deres løgnagtige propagandamaskineri.

Foghs største tyveri til dato

Momsbombe under nye huse

Køberne af nye huse skal fremover også betale moms af grundens pris. Et almindeligt typehus vil dermed stige med 400.000 kr.

Regeringens skatteudspil vil fordyre et nyt gennemsnitshus med omkring 400.000 kr., fordi køberne nu skal også betale moms af grundprisen. Det viser beregninger foretaget af Dansk Byggeri for Morgenavisen Jyllands-Posten.

epn

Alle borgerlige kræfter må nu arbejde målrettet på at få væltet regeringen. De har fejlet 100%

En genopfriskning – sådan betaler man skat i Danmark

Ti personer går hver dag ud på restaurant og spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet. De første fire – de fattigste – skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner. Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat. »Eftersom I er så gode kunder,« siger han, som han siger, »giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage.« En middag for ti personer koster derefter 800 kroner. Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale. Men hvad med de seks andre – dem som betaler – hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise. Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale. Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590. Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis. Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten. »Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.« »Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!« »Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!« »Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.« De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk. Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget. Der mangler 520 kroner…

180: Det Forsømte Forår
CEPOS: Regeringen misser århundredets skattereform
Nyere version af Rod i rabatten

Løftebrud fra VKO

clip0001

Det bliver unge boligejere i de store byer, der bliver ramt, hvis regeringen og Dansk Folkeparti holder fast i, at rentefradraget skal ændres for de personer, som betaler mere end 50.000 kroner i renter om året.

Politiken

Regeringen og DF er sunket lavere end nogensinde før. De må gå af, vi ville være bedre tjent med et rigtigt rød kabinet.

Ældre sagen

Nogle gang bliver jeg i tvivl om hvem jeg foragter mest. Almindelige røde socialister og tyveknægte, parasitterne fra Dansk Folkedanserparti, undermålerne i regeringen eller landets egentlige magthavere – Ældre sagen.

Ældre sagen holder Danmarks ungdom i et kvælertag, og deres umættelige tørst på privilegier har altid været som en byld i røven på deres børns liv. Disse “gamle” fortjener ingen medlidenhed. De har æd af deres afkom hele livet og har intet bidraget. Generationen der levede af deres børns arbejde.

Lad dem dø i ensomhed, og bliv hjemme fra deres begravelse..

Kannibalerne fra 68 æder lidt mere af deres børn

De yngste og hårdest udsatte boligejere skal betale den største del af skattereformen, når rentefradrages kun rammer folk med renteudgifter over 50.000 kr….

…»Det er ikke mindst de unge familier, der har høj gæld. 75-80 pct. af boligejerne i trediverne har en gæld på over 1 mio. kr. Og den har de påtaget sig i god tro,« siger Jens Lunde…..

epn

Det er til at brække sig over græshoppegenerationens skamløshed…

Generationen der åd deres egne børn
“Efterløn”

Hvor jeg dog hader Dansk Folkeparti

dansk_folkeparti.jpg

Regeringen klar med skatteudspil. Ingen ændringer af rentefradraget til personer med renteudgifter under 50.000. SU’en fredes, og der kommer skattelettelser for omkring 30 mia. kr….

… Hos Dansk Folkeparti er skatteordfører Mikkel Dencker positiv.

»Det lyder som om, at regeringen har lyttet til os. Det er jeg selvfølgelig godt tilfreds med,« siger Dencker.

JP

Tillad mig at oversætte til jævnt dansk. Alle unge erhvervsaktive husejere (og kommende) skal igen betale mere, for at gamle nasserøve fra Dansk Folkeparti og forkælede snotunger på SU, kan leve livet for andres penge. Der rammes som sædvanligt lige ned i den mest produktive gruppe af mennesker.

Ord kan ikke beskrive hvor meget jeg foragter Dansk Folkeparti og deres vælgere. En flok ulækre parasitter.

Hvad er så den liberalisme, der tilsyneladende unddrager sig fatteevnen hos så mange….

Det er en udbredt misforståelse, at liberale tror, at markedet er perfekt. Intet er mere forkert, for liberalismen antager tværtimod, at mennesket ikke er perfekt, og dermed kan et marked bestående af individer heller ikke være det.

Af Jesper lau hansen – professor – dr.jur.

I to kronikker har lektor Michael Böss (31/1) og udenrigsminister Per Stig Møller (14/2) hyldet, hvad man kan kalde den pro-statslige linje i konservatismen, og har samtidig benyttet lejligheden til at tage afstand fra liberalismen. Af Møllers kronik forstår man, at konservatisme er en kombination af liberalisme og socialisme. Det kan undre, at konservatismen ikke, eller i hvert fald ikke længere, anser sig for en selvstændig ideologi i egen ret. Man kan jo være liberal uden at være liberalist, og social uden at være socialist.

En ting synes dog at forene konservative og socialister, og det er deres højlydte afstandtagen fra liberalismen. To modstridende følelser slår den liberalistiske iagttager af denne ejendommelige duet for hund og kat. Først en vis lettelse over, at ingen af dem har forstået, hvad der er liberalisme, der dog hurtigt afløses af forstemthed over, at man bag kritikken fornemmer en dunkel og forhåbentligt uerkendt længsel efter alternativer, som tiden ellers har forvist til historiens losseplads.

Socialisterne har det nok sværest, for der er næsten ingen længere, som ønsker produktionsmidlerne nationaliseret – med undtagelse måske af enkelte ledere af urentable virksomheder og ditto banker, og de tæller ikke rigtig i de kredse. De fleste andre har stadig i klar erindring, hvor forarmet både materielt og åndeligt de tidligere socialistiske lande var.

Tilsvarende synes de konservative ikke helt at gøre sig klart, hvad de egentlig stræber efter som alternativ til den markedsøkonomi, som lige for tiden er i krise. Møller vælger f.eks. at promovere konservatismens sag ved at slå på, at toget skal køre til tiden. Det er helt sikkert ikke hensigten, men det bringer altså ubehagelige minder frem om den italienske fascisme, der netop brugte dette sært pertentlige eksempel for at understrege behovet for den altomfavnende Stat.

Nu har fascisme i dagens sprogbrug undergået samme forvrængning som racisme, der rask væk bruges som det groveste skældsord uden hensyn til begrebets oprindelige indhold, hvilket gør det nær umuligt at bruge. Men fascismen var faktisk en særdeles tillokkende ideologi i mellemkrigstidens Europa, hvor den fremstod som en tredje vej mellem vestlig kapitalisme og Sovjetunionens virkeliggjorte socialisme. Det var en ideologi, som fornægtede individualismen og de interessemodsætninger, som denne medfører, og i stedet postulerede et fællesskab, hvor alle indgik i den samme folkekrop og dermed også var undergivet den samme vilje.

I deres søgen efter en tredje vej blev det ganske vanskeligt at skelne mellem fascisme, konservatisme og socialdemokratisme, herunder den amerikanske New Deal-variant. Böss fremhæver f.eks. præsident F.D. Roosevelts forkærlighed for planlægning i form af den Nationale Genopretningsplan og hans oprettelse af karteller. Det var den slags tiltag, der fik den italienske fører Mussolini til at erklære, at Roosevelt er en af os. Det var han heldigvis ikke, hvilket Mussolini fik at mærke på sin krop.

Men det er ikke desto mindre interessant at se, at selv om Böss erkender, at Roosevelts planlægning ikke virkede og måske endda forværrede krisen, så undskyldes det med planernes psykologiske og moralske mål om at skabe et fællesskab, og han bebrejder endda de liberale deres kritik af, at disse tiltag ikke virkede. Det er åbenbart vigtigere for en statskonservativ at efterstræbe en varm fornemmelse af sammenhold, end det er at skabe et velfungerende samfund.

Hvad er så den liberalisme, der tilsyneladende unddrager sig fatteevnen hos så mange konservative og socialister? Det vigtigste kendetegn på liberalismen er nok dens skamløse individualisme. Det er virkelig det element, som mest af alt ophidser mange andre mere kollektivistiske ideologier og trosretninger. Udgangspunktet i individet udelukker ikke i liberalismen en anerkendelse af, at individet indgår i sociale sammenhænge, men det medfører den frækhed at hævde, at det er individet som afgør, hvilken sammenhæng det ønsker at indgå i.

Det er en udbredt misforståelse, at liberale tror, at markedet er perfekt. Intet er mere forkert, for liberalismen antager tværtimod, at mennesket ikke er perfekt, og dermed kan et marked bestående af individer heller ikke være det. Når man som liberal omhyggeligt har forklaret dette, kan man for en kort stund nyde en atmosfære af enighed selv med kollektivister, men man taber dem omgående igen, når man peger på, at heller ikke staten kan være perfekt, for også den består jo af uperfekte individer. Det er ubegribeligt, at folk, der snildt kan indse, at et individ kun tænker på at tilgodese sine egne interesser og magt, ikke kan forstå, at det naturligvis også gælder, hvis vedkommende får et offentligt embede.

Så liberalismen er ikke modstander af regulering af markedet. Hvis krisen viser, at der var for lidt regulering på nogle områder, bør disse områder reguleres – og vice versa. Der skal m.a.o. ikke reguleres for at gavne staten, men samfundet.Det skamløse ved liberalismens tro på individet ses af, at man anerkender det enkelte individs ønske om at tilgodese sine egne behov som både naturligt og gavnligt. Som liberal er man lige forundret, når puritaneren afviser egennytten som grådighed, som når han ligestiller lidenskab med liderlighed. Udgangspunktet i individualismen betyder også, at man opfatter det enkelte individ som unikt og dermed forskelligt fra andre individer, hvilket udelukker, at nogle individers præferencer a priori skulle være bedre end andres. For liberalisten er mennesker lige, men ikke ens. Opfattelsen af, at alle er lige, gør liberalister til demokrater, men deres fokus på individet fører til det konstitutionelle demokrati, hvor forfatningen værner individets frihed mod flertallet.

Det er ligeledes individualismen, som begrunder liberalismens støtte til fri konkurrence, der er lige så forhadt i reaktionære kredse som den individualisme, den udspringer af. Det liberale krav om en fri forfatning med næringsfrihed blev afvist af enevældens mand, juristen A.S. Ørsted, der forsvarede stændersystemet med, at konkurrence jo blot ville føre til, at de dårlige underbød de gode. Det var ikke sidste gang, at en blændende begavet offentlig ansat udstillede sin afgrundsdybe uvidenhed om markedets funktion.

Konkurrencens moralske grund er, at den tillader det enkelte individ at udfolde sine evner bedst muligt. Dens materielle grund er, at den sikrer den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne og dermed skaber velstand. Intet i liberalismen er til hinder for, at denne velstand uddeles efter demokratisk beslutning herom. Konkurrence sikrer innovation, fordi den fjerner ineffektive løsninger, hvad økonomen Schumpeter kaldte kreativ destruktion, hvorimod monopoler degenererer, uanset om de er private eller offentlige. Hvor der ikke er konkurrence til at skille det effektive fra det ineffektive, må man i stedet forlade sig på offentlig kontrol, hvilket er utilstrækkeligt. Enhver offentligt ansat kender efterhånden det rapporterings­tyranni og den detailstyring, som er alternativet til den fri konkurrence.

Problemet, og formodentlig en væsentlig medårsag til krisen, er, at vi lever i et samfund, der i stigende grad ikke vil tolerere tab. Vi er så vant til fremgang, at vi ikke vil acceptere modgang. Virksomheder må ikke gå ned, folk må ikke blive arbejdsløse, investorer må ikke tabe penge, og i stedet søger staten at fastholde en kunstig vækst. Sådan reagerede vi sidste gang, da dotcom-boblen sprang ved årtusindskiftet, og skabte dermed den endnu større boble, som vi nu søger at imødegå ved endnu større planer. Problemet er blot, hvordan vi sikrer, at individer opfører sig ansvarligt, hvis vi skåner dem for konsekvenserne af deres egen uansvarlighed? Dette er ikke liberalismens problem, men et generelt problem for ethvert samfund, der ønsker at betrygge sin befolkning.

Markedsøkonomien har eksisteret altid, liberalismen er højst 300 år; de to er åbenlyst ikke det samme. Men liberalismens tro på individet, dets skepsis over for staten, dets realistiske opfattelse af menneskets ufattelige evner og evige utilstrækkelighed, og den deraf følgende støtte til konkurrence som princip og styringsmiddel, er stadig lige aktuel – også i krisetider.

Berlingske

DDR genopstår

Den tyske finansminister, Peer Steinbrück, vender sig mod de frie markedskræfter. Finansmarkedet kan ikke kontrollere sig selv, viser den globale krise med al tydelighed….

….. Tanken er, at alle produkter, virksomheder og markeder inden for finanssektoren bliver underlagt et kontrolorgan…..

epn

Mine damer og herrer… Op af planøkonomiens ruiner rejser sig, et nyt DDR..

Bare rolig, de dør snart

Pengestrømmen tørrer ind

Hvordan skal Danmark klare sig, når de store indtægter fra olie og gas i Nordsøen slipper op? Det er et spørgsmål, som de fleste helst vil fortrænge. Men det er en ret skræmmende fremtid, vi står over for, når de sidste oliedråber og gasdampe suges op fra de 19 aktive felter i Nordsøen.

Business

Græshoppegenerationen (generationen der åd deres egne børn/68erne/efterlønsgenerationen) har snart fortæret alt. Intet er tilbage, andet end en kolods af en velfærdsstat og en kæmpe regning som er kastet ind i børneværelset.

Jeg ser frem til sammenbruddet, græshoppegenerationens sidste dage på jorden og en frisk start for alle.

Obama må være genial

Obama vil lade milliarderne flyde hurtigt

Det var en tilfreds præsident Barack Obama, der i dag for første gang kommenterede Kongressens vedtagelse af en stor genopretningsplan, som skal sætte gang i USA’s skrantende økonomi.

epn

Det er fantastisk.. Jeg kan godt forstå hvorfor alle elsker Obama, manden er jo genial. Sikke en ny og spændende ide. Han vil tage penge fra skatteyderne og give dem i statsstøtte. Det er fantastisk.. En nyskabelse. Hurra for Obama, et politisk unikum.

Det danske politbureau på luksusferie

sejl_caribien

Mens finanskrisen kradser hos danskerne, har 17 politikere på Christiansborg planlagt at brænde 450.000 skattekroner af på en luksustur til Caribien.

Berlingske

Imens det danske politbureau planlægger endnu mere beskatning af boligejerne, holder de selv luksusferie for borgernes regning. Danskerne er et besejret folkefærd uden viljen til at gøre modstand mod de 179 røverbaroner der har overtaget landet.

Sjælsø lyver for kunderne

For noget tid siden havde jeg et indlæg om mine erfaringer med Sjælsø.

Byggesjusk fra Sjælsø

Efter dette indlæg blev jeg kontaktet af Sjælsø som pludselig var interesseret i en dialog om problemerne. Vi holdt et møde og nogle fejl blev udbedret, dog ikke den største af dem alle. Nemlig en stor revne i gulvet foran indgangen.



Henrik Jørgensen fra Sjælsø Danmark A/S, mente at revnen ville “sætte sig” efter nogle måneder – og såfremt dette ikke skete ville Sjælsø ligge et nyt gulv. Jeg gik med til at vente, og så er dagen kommet hvor løfterne skal indfries.. Her er svaret fra Sjælsø..

En forudsætning for en udskiftning af hele gulvet kræver, at du dokumenterer, at der er tale om fejl ved leverede gulvbrædder og/eller graverende håndværksmæssige fejl ved lægningen, som ikke kan udbedres.

Vi har i flere omgange inspiceret dit gulv uden, at det har været muligt at komme til ovenstående konklusion. Det er tværtimod konkluderet, at gulvet på nær erkendte fejl er fuldt i overensstemmelse med, hvad man kunne forvente.

Sjælsø har derfor ingen mulighed for at pålægge entreprenøren at foretage en fuldstændig udskiftning og foretager ikke denne udskiftning for egen regning.

Der er åbenbart ingen nedre grænse for hvad man kan forvente sig hvis man handler med Sjælsø. Denne sag ender nu i retten..

Stay tuned..

Carsten Cocksucker

suck

Læs det nu ordentligt..

Mindre skat på arbejde, færre fradrag og flere afgifter. …..

Formålet med øvelsen er at øge bruttonationalproduktet, øge rigdommen i Danmark, og dermed skatteindtægterne. ….

DDR

Carsten Cock-sucker voksede op i et kollektiv og har fra barndommen aldrig lært at kende forskel på dit og mit. Han er røverbaroners stik-i-rend-dreng, og når han ikke stjæler fra skatteyderne – er han ansat i Den Danske Bank. Også der (og da han var socialdemokratisk skatteminister) er hans job også fjerne penge fra din konto. Det er hans speciale..

Det har aldrig været meningen at de produktive skulle have lov til at beholde en øre mere af deres egne penge.

Regeringen snyder boligejerne

I et brev til 400.000 boligejere advarede statsministeren lige før valget mod boligskattestigninger i en S-ledet regering. Derfor er det et klokkeklart svigt, hvis regeringen piller ved rentefradraget, advarer Skatteborgerforeningen.

JP

output.gif

Anders Fogh er en løgner og en bedrager – dette må koste regeringen livet.

Skattekroner pumpes i SAS fallitbo

Den danske stat tegner nye aktier i SAS. Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtaler, at den nye strategiplan indeholder tiltag, der er nødvendige for at skabe et lønsomt SAS og give aktionærerne et markedsmæssigt afkast.

Business

De 1100 konkursramte tidligere Sterling ansatte, må føle sig godt og grundigt syndt over at deres skattepenge nu skal bruges på at redde konkurrenten SAS.