Kære Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen,

Jeg har bemærket at regeringen i 2011 lancere en virksomhedsrettet innovationsstrategi, og jeg er meget interesseret i dette. Jeg formoder at dette som sædvanligt går ud på at velfungerende virksomheder og skatteydere, skal bidrage til en pulje hvor nogle offentligt ansatte (uden tilknytning til erhverslivet) skal lave rapporter, hjemmesider og uddele penge til innovative ideer. Det er lige nøjagtigt hvad mit projekt har brug for – masser af indblanding fra staten og bidrag fra skatteydere.

Mit projekt er meget innovativt og grønt, selvfølgelig.. Det er udsprunget af egne erfaring og problemer med konfektionsindustrien, og handler om en ny buksemodel jeg har valgt at kalde vefærdsbuksen. Den har en tragtlignende form øverst, med elatisk – så kan man godt tage et par kilo på når man feks går på efterløn uden at skulle belaste miljøet med køb af nye bukser. Bukser skal selvfølgelig laves af økologisk stof fra materialer dyrket på et kollektiv i udkantsdanmark. Hele fabrikationsprocessen skal foregå i Danmark til overenskomstmæssige lønninger (+10%.. ej, fuck it +20%), og hele overskuddet fra salg skal gå ubeskåret til bjergbønderne i Peru. Jeg anslår at velfærdsbuksen vil koste omkring 10.000, -kr par, så det ville nok være en god ide hvis staten ville gå ind og støttede en smule.

Efterhånden som “den danske velfærdsmodel” breder sig til feks Kina, vil alle danskere kunne arbejde på dette projekt og der vil være råd til masser af velfærd til evig tid.

mvh Allan skattetryk.dk

2 Comments

  1. Sørøver Sally

    Jeg skal helt klart have et par – kan de forudbestilles?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *