Islam: Løsningen er sex

Her er en ide. Hvordan får vi trukket en forstenet middelalderligt muslimsk kultur ud af mørket, og ind i oplysningens lys ?

Glem mændede, og brug alle ressourcer målrettet på kvinderne. For mange muslimske mænd er åbenbart gået i stå mentalt, eller bevæger sig endda baglæns. Eksempel: På universitetet i Doha, Qatar er 3/4 (ifølge WeekendAvisen) kvinder. Universitetet i Doha udmærker sig ved at være et af de eneste universiteter i mellemøsten hvor det eneste adgangskriterie er kvalifikationer – og ikke køn, eller familierelationer. Resultat: 75% af de studerende er kvinder.

Forestil jer når disse kvinder er færdige med deres uddannelse og skal have mand og børn. Vil de (hvis de har et valg), vælge en flagbrændende, stupid, undertrykkende og uoplyst extremist ? Eller vil de vælge et veluddannet og oplyst mandfolk ? Hvis kvinderne bliver veluddannede og klar til at stille nogle krav til deres fremtidige mage – vil det blive et kriterie for at få lov til at formere sig, at mændene begynder at rykke sig. Hvis de ikke rykker sig, vil deres kvinder hen ad vejen finde andre i det globale samfund at få de fremtidige generationer med – og det middelalderlige tankegods vil (i løbet af en generation) gå til grunde. Hvis de muslimske mænd derimod rettidigt vælger at få uddannet sig, vil de dermed opnå retten til at formere sig med deres egne kvinder – og så vil de alligevel være steget ombord i det tyvende århundrede. Og velkomne skal de være. Dette ville virke i mellemøsten, i Palestina, i Europa, i Danmark, eller hvorsomhelst. De 3.g gadedrenge der gør dele af Danmark usikkert, ville blive den sidste generation – hvis muslimske kvinder var veluddannede, ville de afvise de før nævnte som potentielle fædre til deres børn, og ved deres valg af mage smelte sammen med resten af befolkningen.

Den primære motivation for alle mænd er sex. Eller lidt mere specifikt, retten til at formere sig. Hvis de mister denne ret, vil de gøre alt for vinde den tilbage. Mister de retten, er problemet løst. Kæmper de for retten, er problemet løst. Voila, bare ring hvis der er andre problemer i verden jeg skal løse for jer..

Nekrolog over Thomas Koppel

Med risiko for at virke ufølsom vil jeg skrive en nekrolog over Thomas Koppel.

Verdensmanden, anti-kapitalisten, udenlandsdanskeren, marxisten, Albanien støtten (det var dengang verdens mest lukkede og forstenede socialistiske diktatur), modtageren af livsvarig kunstnerstøtte, sangskriveren og vismanden (ifølge landets fremmeste åndsfyrste: AnnMarie Helger) – er død under ophold på Costa Rica. Stedet hvor velhavende amerikanere (og dem på livvarig kunstnerstøtte fra danske skatteydere) holder ferie, og lader sig opvarte af billig arbejdskraft i den lokale befolkning. Selv om han hadede USA af hele sit hjerte, og brugte hele sit liv på at bekæmpe alt hvad USA stod for, var det alligevel i kapitalismens centrum Los Angeles at han valgte at slå sig ned. Landet, som han hadede, blev i sidste ende det sted der kunne levere den frihed han søgte til sig selv.

Albaniens hovedstad, Tirana, blev mærkeligt nok ikke rammen om hans alderdom – selv dette åbenbart var hans ynglingsland. Måske fordi det ikke længere kunne leve op til hans vision om bibeholdelsen af et menneskefjensk og forstenet socialistisk diktatur – men Albanien endte bare med at være et fattigt lille land, der må kæmpe en brav kamp for at komme på fode efter en menneskealder med kommunistiske psykopater ved magten.

Alle hans hjerneceller levede et godt og frodigt liv i den kreative del af hans hjerne – mens der var goldt og tomt i fornuften og logikkens del.

Min kondolance til hans familie og venner, der nok ser anderledes på den sag.

Dhimmi

Så lærte jeg også et nyt ord idag.. Bedre sent end aldrig.. Øhh eller..


(Billede af politibil fra det religiøse politi “Muttawa” i Saudiarabien)

The Dhimmi: An Overview
DEFINITION: The status of People of the Book (Jews and Christians) unders Islamic rule.

DHIMMI: A BRIEF OVERVIEW
7th-21st century. The notion of Dhimmitude, originating in the 7th century, still applies today to non-Muslims under Islamic rule—whether Jews or Christians, whether in Saudi Arabia or in Sudan. Dhimmitude began in 628 CE when Mohammed and his forces conquered the Jewish oasis at Khaybar. They massacred many of the Jews and forced the rest to accept a pact (“Dhimma”) which rendered them inferiror to their Muslim conquerors. Over the centuries, the ideology of Dhimmitude expanded into a formal system of religious apartheid.

Institutionalized apartheid. In Shari’a law, there are official discriminations against the Dhimmi, such as the poll-tax or jizya.

No legal rights. Jews may not testify in court against a Muslim and have no legal right to dispute or challenge anything done to them by Muslims. There is no such thing as a Muslim raping a Jewish woman; there is no such thing as a Muslim murdering a Jew (at most, it can be manslaughter). In contrast, a Jew who strikes a Muslim is killed.

Humiliation and vulnerability. Jews and Christians had to walk around with badges or veils identifying them as Jews or Christians. The yellow star that Jews had wear in Nazi Germany did not originate in Europe. It was borrowed from the Muslim world where it was part of the apartheid system of Dhimmitude.

Conditional protection. The protection of the Dhimmi is withdrawn if the Dhimmi rebels against Islamic law, gives allegiance to non-Muslim power (such as Israel), refuses to pay the poll-tax, entices a Muslim from his faith, or harms a Muslim or his property. If the protection is lifted, jihad resumes. For example, Islamists in Egypt who pillage and kill the Copts do so because they no longer pay their poll-tax and therefore are no longer protected.

Ateister !! Nå, vi skal vel dræbes..

The Status of Non-Muslim Minorities Under Islamic Rule
Dhimmitude: the Islamic system of governing populations conquered by jihad wars, encompassing all of the demographic, ethnic, and religious aspects of the political system. The word “dhimmitude” as a historical concept, was coined by Bat Ye’or in 1983 to describe the legal and social conditions of Jews and Christians subjected to Islamic rule. The word “dhimmitude” comes from dhimmi, an Arabic word meaning “protected”. Dhimmi was the name applied by the Arab-Muslim conquerors to indigenous non-Muslim populations who surrendered by a treaty (dhimma) to Muslim domination. Islamic conquests expanded over vast territories in Africa, Europe and Asia, for over a millennium (638-1683). The Muslim empire incorporated numerous varied peoples which had their own religion, culture, language and civilization. For centuries, these indigenous, pre-Islamic peoples constituted the great majority of the population of the Islamic lands. Although these populations differed, they were ruled by the same type of laws, based on the shari’a.

This similarity, which includes also regional variations, has created a uniform civilization developed throughout the centuries by all non-Muslim indigenous people, who were vanquished by a jihad-war and governed by shari’a law. It is this civilization which is called dhimmitude. It is characterized by the different strategies developed by each dhimmi group to survive as non-Muslim entity in their Islamized countries. Dhimmitude is not exclusively concerned with Muslim history and civilization. Rather it investigates the history of those non-Muslim peoples conquered and colonized by jihad.

Dhimmitude encompasses the relationship of Muslims and non-Muslims at the theological, social, political and economical levels. It also incorporates the relationship between the numerous ethno-religious dhimmi groups and the type of mentality that they have developed out of their particular historical condition which lasted for centuries, even in some Muslim countries, till today.

Dhimmitude is an entire integrated system, based on Islamic theology. It cannot be judged from the circumstantial position of any one community, at a given time and in a given place. Dhimmitude must be appraised according to its laws and customs, irrespectively of circumstances and political contingencies.

Er det så kun muslimer der kan få efterløn ?

https://www.dhimmi.com/
https://www.jihadwatch.org//dhimmiwatch/
https://en.wikipedia.org/wiki/Dhimmi
https://en.wikipedia.org/wiki/Eurabia

DHIMMI HOTSPOTS:
Pakistan: anti-Christian legislation
Iran: Systematic oppression of the Bahai community
Sudan: Murder and enslavement of Black Africans
Saudi Arabia: Apartheid for all non-Muslims
Indonesia: Terrorizing of Christian minorities
Egypt: Oppression of Coptic Christians
Bangladesh: Terrorizing of Hindu and Christian minorities by Islamic radicals

The Religious Policeman – The diary of a Saudi man, currently living in the United Kingdom, where the Religious Police no longer trouble him for the moment.

Den grimme dansker

Af Asger Aamund, Direktør, bestyrelsesformand

Vi har ikke problemer med racisme og fremmedhadi Danmark, skriver Asger Aamund. Vi er et anstændigt og ordentligt folk, der bare har nogle problemer, der skal løses. Ikke holdningsproblemer, men arbejdsproblemer.

Tøger Seidenfaden og hans dansende pudler i danske medie- og forfatterkredse har i årevis arbejdet ihærdigt og målbevidst på at fremstille Danmark for omverdenen som en nation gennemsyret til marven af fremmedhad, diskrimination og islamofobi. Aktionen er lykkedes efter planen. Da en armé af internationale mediefolk strømmede til Danmark i sidste uge for at dække tegningskrisen, var de totalt overraskede over det fredelige daglige samliv mellem etniske danskere og indvandrere, som man ellers troede hang og dinglede fra lygtepælene.
Enhver europæisk nation har vel nok 5 procent af sin befolkning, som man kan tillægge yderliggående revolutionære, fascistiske eller racistiske synspunkter. Og vi har sikkert også i Danmark måske 250.000 racister, islamister, nazister, som ligger uden for medmenneskelig rækkevidde. Men 95 procent af danskerne er retlinede, socialt bevidste og ansvarlige borgere, der bekender sig til retsstaten, demokratiet og menneskerettighederne. Danskerne er et folk så anstændigt og menneskevenligt, som man finder det på kloden.

Når vi i Danmark har konkrete problemer med integration af indvandrere – og det har vi – skyldes det den massive konsoliderede virkning af nogle få sammenfaldende årsager, som ikke har det mindste med racisme eller islamofobi at gøre.

Først og fremmest har skiftende regeringer forbrudt sig mod indvandringens regel nr. 1, der siger, at man ikke må lukke flere ind, end man kan få ud på arbejdsmarkedet. Der er for mange ukvalificerede indvandrere, som ikke har en chance på det danske arbejdsmarked, hvis lønstruktur arbejdsmarkedets parter har iklædt panser og plade til beskyttelse mod lavt kvalificerede immigrantløntrykkere. For stor tilgang af ukvalificerede indvandrere, der løber panden mod et forseglet arbejdsmarked, har foreløbig resulteret i en årlig regning for samfundet på omkring 30 milliarder kroner, som er prisen for den integration, man ikke ønsker.

Herved opstår det fænomen, der kendes som »The Poor Whites Syndrome«, som er konfrontationen mellem de mindre bemidlede nationale urbefolkninger og de etnisk anderledes indvandrere, der konkurrerer om overførselsindkomsterne og arbejdspladserne i lavtlønsområdet. I Europa har Danmark det største antal borgere på overførselsindkomst i forhold til landets befolkning. Ud af 4 millioner stemmeberettigede vælgere er de 2,2 millioner afhængige af overførselsindkomst.

Der er derfor kamp om velfærdskronerne. Der er angst for ikke at få sin andel. Når der er trængsel ved krybben, napper hestene hinanden. Men værre er det heller ikke.

Danskerne er ikke et folk, men en stamme, sagde historikeren Palle Lauring. Og ens, det er vi. Gennem de sidste 100 år har arbejderkulturen slået dybe folkelige rødder i Danmark. Høj som lav bekender sig til solidaritet, fællesskabet, at løfte i flok. Uanset social status er vi et fagforeningsfolk, der forlanger, at alle yder efter evne, for at alle kan nyde efter behov. Giver du den en skalle og trækker med sammen med os andre, så er du én af vore egne. Men er du en skruebrækker eller en nasserøv, så kommer du ikke ind i fællesskabet på en badebillet.

Det er derfor, at den indiske restauratør, den tyrkiske pizzabager, den pakistanske købmand og kineseren i grillbaren er fuldt socialt accepteret og respekteret som en del af det danske fællesskab. Nok er de noget forskellige fra os andre, men de knokler, så vi modtager dem på bodega-dansk: »Vi skal jo være her alle sammen«. Netop lige her ligger nøglen til fredelig sameksistens. Integration skal ikke være en kulturel tvangsproces, men udelukkende integration på arbejdsmarkedet. Så kommer resten af sig selv.

Jeg havde engang en amerikansk kæreste, der var andengenerationsindvandrer fra Colombia. Om dagen var hun fuldblods applepie-amerikaner på sit Manhattan-kontor. Om aftenen sad hun i latinokvarteret i Queens sammen med sin mor og de andre colombianske kvinder og bælgede ærter ude på kirketorvet, mens mændene gik på café. »Uden min colombianske identitet kunne jeg slet ikke være amerikaner«, sagde hun. Derfor bliver integrationen i arbejdsfællesskabet også adgangsbilletten til det nationale solidariske fællesskab.

Vi kan langtfra få alle i arbejde. Vi bliver nødt til at slutte fred med den halve generation af indvandrere, der nu har været arbejdsløse så længe og er så dårligt motiverede, at en indslusning på arbejdsmarkedet er udsigtsløs. Lad os give dem en anstændig tilværelse i overensstemmelse med dansk social tradition.

I stedet skal vi koncentrere os om den gruppe, der er højt motiverede og næsten kvalificerede. Disse indvandrere skal og må ind i arbejdsfællesskabet. Denne gruppe er forholdsvis nem at kortlægge, og med en koordineret indsats fra regeringen, fagbevægelsen og de enkelte virksomheder kan vi godt få netop disse indvandrere anbragt på arbejdsmarkedet og dermed i det folkelige fællesskab gennem en kombination af god vilje, kortvarige lønsubsidier og gradvis opkvalificering til fuld løn på arbejdspladsen. Vi har brug for at kunne opvise succeshistorier og forbilleder, der trækker de unge indvandrere over til demokrati og arbejdsfællesskab og væk fra fremmedgørelse og fanatisme.

Vi har ikke problemer med racisme og fremmedhad i Danmark. Vi er et anstændigt og ordentligt folk, der bare har nogle problemer, der skal løses. Ikke holdningsproblemer, men arbejdsproblemer.

Den friserede pressefrihed har fået mange tilhængere på det sidste. Med friheden følger også et krav om etik og anstændighed hedder det. Måske det var på tide at indstille hadekampagnen mod den danske befolkning og i stedet støtte og fremme integrationen og fællesskabet.

Godt Asger.. Du er et mandfolk, en ukuelig optimist og en brobygger.. Kontakt straks Liberalisterne..

https://www.berlingske.dk/

Miraklet fra South Park

Det er lørdag morgen, og efter at have læst mine seneste indlæg, synes jeg det ville skabe lidt balance hvis jeg fornærmede nogle andre religiøse grupper idag. Så i Dave Allens stolte tradition er her en film med drengene fra South Park. Episoden hedder “Bloody Mary” og handler om da en statue af Jomfru Maria begyndte at bløde (gæt selv hvorfra)..

Se filmen her

Filmen har skabt kontroverser i bla USA. Der er lidt baggrunds info her.