Socialdemokratiske tanker

Anker Jørgensen om Nordkorea.

Vi forstår, at De, præsident Kim Il Sung, har været en fremragende leder af en meget lang og hård kamp for Deres lands uafhængighed. Jeg forstår, at Deres folk ønsker at være fri af enhver dominans fra store lande. En af de store opgaver for det koreanske folk er at fremme genforeningen af Korea. Jeg forstår meget vel at ét folk ønsker at bo i ét land, så jeg støtter fuldt ud Deres kamp for at nå dette mål… Jeg ved, hvor meget De, præsident Kim Il Sung, med al Deres hengivenhed har arbejdet for dette vidunderlige lands uafhængighed og for Deres folks lykke…

…..Folket fører et godt og sundt liv… Denne udvikling er meget fantastisk… Jeg vil også sige, at det er skønt at se Deres lykkelige folk. Alle har job, alle kan lide at arbejde og ser glade og tilfredse ud. Børn og skoleelever i blå og hvide uniformer er optimistiske, og denne unge generation er Deres lands håb og fremtid… Det har været muligt, fordi De, præsident Kim Il Sung, har vist Deres folk den vej, der skal følges, fordi Deres folk står bag dets leder, men også fordi Deres folk virkelig ønskede at bygge landet fint op igen… Deres folks villighed og disciplin ligger på et meget højt niveau.

Læs historien om Ankers besøg hos sin ven Kim hos Punditokraterne

Danmark er snart et socialistisk diktatur

Hvis københavnske politikere laver en lokalplan for Ungdomshuset, der kun har til formål at få Faderhuset til at sælge, er det magtfordrejning, mener professor.

Den politiske støttegruppe bag Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København forsøger nu at sikre Ungdomshusets fortsatte eksistens gennem en ny lokalplan. Hovedformålet med lokalplanen er at gøre livet surt for Faderhuset, så det til sidst presses til at sælge det omstridte hus.

Men det må man ikke, vurderer professor i forvaltningsret fra Københavns Universitet Steen Rønsholdt:
– Hvis hovedformålet med lokalplanen er at tvinge en part til at sælge, så vil der være tale om magtfordrejning, siger Rønsholdt.

Socialdemokraternes gruppeformand i København erkender, at lokalplanen er et forsøg på at få Faderhuset til at sælge huset til Fonden Jagtvej 69, der gerne vil køre huset videre på de unges betingelser:

– Jeg er dog udmærket klar over, at Faderhuset er den retmæssige ejer af huset, siger Jesper Christensen (A).

Berlingske

Demokrati og ejendomsret er sat ud af kraft i Danmark. Ingen er længere sikker fra socialisterne. Sælg alt hvad du ejer, og flyt ud af landet inden det er for sent.

Kapitalisme kontra socialisme

Dette er et satellitbillede, som viser det socialistiske Nordkorea og det kapitalistiske Sydkorea. Hvor mon de har mest gang i den ?

Den lille lysplet i Nordkorea er hovedstaden Pyongyang, hvor den socialistiske diktator Kim Jong Il bor.