Ligestilling, ha !

Moderne fædre tror, de er ligestillede, lige indtil den dag, parforholdet går i opløsning, og der opstår strid om børnene. Fædrene oplever sig ikke anerkendt af myndighederne som ligeværdige forældre, viser en undersøgelse, som antropolog Johnny Carlsen har lavet

Kristeligt dagblad

Enhver der har været igennem en skilsmisse ved godt hvordan virkeligheden fungerer. Mænd har INGEN rettigheder, og er helt overladt til ex’ens nåde når det kommer til samvær med børnene. Lad mig give et par gratis råd til alle danske mænd.

1. Lad være med at blive gift.

2. Hvis du har brudt regel nummer 1 og skal skilles, så find tegnebogen frem. Der er kun en måde at få problemfrit samvær med sine børn. Betalt alt hvad ex’en forlanger, og bliv ved med at betale så længe du vil se dine børn.

Ib Michael på det perfekte trip

Førtidskanoniseret syrevognschauffør

Lyretrip. Laaaaang, nævenyttig kælen genfortælling af semidårligt lsd-trip + 1 Borgesk nullermand = Ib Michaels nye, ikke ligefrem inspirerede roman.

WA

Her er Ib Michaels CV indtil videre. Bistandshjælp og dagpenge er ikke taget med, da det som bekendt ikke er offentlig tilgængelig information. (Selvom det burde være det.)

1970 Statens Kunstfond. Rejselegat
1971 Statens Kunstfond. Produktionspræmie
1972 Statens Kunstfond. Engangsydelse
1973 Statens Kunstfond. Produktionspræmie
1974 Statens Kunstfond. Rejselegat
1976 Statens Kunstfond. Engangsydelse
1977 Statens Kunstfond. Engangsydelse
1977 Statens Kunstfond. Rejselegat
1979 Statens Kunstfond. Engangsydelse
1980 Statens Kunstfond. 3-årigt stipendium
1982 Statens Kunstfond. Produktionspræmie
1983 Statens Kunstfond. Rejselegat
1985 Statens Kunstfond. Produktionspræmie
1985 Statens Kunstfond. Rejselegat
1987 Statens Kunstfond. Engangsydelse
1989 Statens Kunstfond. Rejselegat

og så blev de træt af alle de ansøgninger, og fik ham på permanent overførselsindkomst

1993 Statens Kunstfond. Livsvarig ydelse

Nu er Ib Michael efter mange års forskning nået frem til den kemiske formel for det perfekte trip, og her er så resultatet af skatteydernes investeringer i Ib Michael.

Kære Ib Michael. Jeg undskylder på skatteydernes vegne WeekendAvisens Lars Bukdahls manglende forståelse for dit kunstneriske talent. Du er en gigant blandt mænd, og det er ofte geniets lod at være misforstået af sin egen tid.

Det Konservative Manifest

Skulle der være nogen tilbage i Det Konservative Folkeparti, som fortsat håber på en aggressiv konservativ skattepolitik med krav om flere skattelettelser i overskuelig fremtid, så kan de godt tro om igen – eller gå i krig med partiformand Bendt Bendtsen.

Han vil hellere tale om kræftbehandling, sygehuse og værdier.

Børsen

Kammerat Bendt hæver sin dry Martini, og skåler for Skat efter stærkt stigende skala. Opfundet af den konservative fader Karl Marx, og beskrevet i Det Konservative Manifest.

Vores skattesystem, med bund, mellem og topskat er opfundet af Karl Marx personligt – og det ser kammerat Bendt ingen grund til at ændre på.

De konservative partisoldater hylder deres store leder med at tilegne ham partiets nye logo.