Henry David Thoreau – Civil ulydighed

“I heartily accept the motto, ‘That government is best which governs least’; and I should like to see it acted up to more rapidly and systematically. Carried out, it finally amounts to this, which I also believe–‘that government is best which governs not at all’; and when men are prepared for it, that is the kind of government which they will have.”

— Henry David Thoreau (1817-62)

Thoreau’s Civil Disobedience – læs den her

Skandale domme

En 25-årig århusianer er tirsdag blevet idømt fire måneder fængsel for at have misbrugt sin fem-årige datter seksuelt.

Det danske retsystem er en farce. Bittesmå domme for de værst tænkelige forbrydelser. Dommere og politikere i Danmark burde tage sig sammen og sørge for retfærdighed til ofrene ved at straffe voldelige forbrydere HÃ…RDT, istedet for at bruge al deres tid på at lave love for hvordan almindelige borgere skal indrette sig.

Hvor flytter de mon hen ?

Historien om 2 fiktive personer fra den tredje verden der gerne vil immigrere til vesten.


Dette er en veluddannet, ambitiøs og arbejdsom mand der gerne vil starte sin egen virksomhed. Han vil skabe vækst og bidrage positivt til samfundet.


Dette er en u-uddannet, kriminel og doven mand der gerne vil have flest mulige ydelser uden at yde noget for dem. Han vil blive en stor belastning for samfundet.


Dette er et land med mange muligheder og lav skat. Her kan du blive skabe værdier, som du selv får lov at beholde. Der er kun minimumsydelser til de uproduktive.


Dette er et land med verden højeste skatter på arbejde og værdier, samdigt har det verdens mest generøse uddeling af ydelser til dem der ikke yder noget til samfundet.

Så er spørgsmålene :

Hvor ville du flytte hen hvis du var den første fyr ? Og hvor ville du flytte hen hvis du var den anden fyr ? Tror du at de arbejdsomme og dygtige vil bo i Danmark ? Hvilket land vil forblive rigt i fremtiden ? Hvilket land vil, før eller siden, hensynke i fattigdom ?

Vismænd: Stjæl penge fra boligejerne.

Sæt skatten på ejerboliger op og beskat gevinster ved salg af fast ejendom. Det vil give plads til at lette skatten på arbejde, mener de økonomiske vismænd i ny rapport.

Jeg kunne godt snart tænke mig at vide hvad de der vismænd er for nogle størrelser. Er det nogle statsansatte planøkonomer og betonsocialister, der skal give et alibi til politikerne – så de kan stjæle flere af vores penge ? Hold jeres forbandede kleptoman fingre væk fra min private ejendom, og find nogle besparelser i stedet. Tyveri af mere privat ejendom, så endnu flere arbejdssky nasserøve kan suge på patten. Føj for satan, find jer et rigtigt arbejde. Gemene tyveknægte..

Kom igang, Aalbæk.

Direktøren for Det Danske Filminstitut, Henning Camre og Zentropas direktør, Peter Aalbæk Jensen udtaler begge at de er ikke er bange for at lave Ayaan Hirsi Ali’s islamiske version af den berømte Monty Python-film “The Life of Brian” – med Muhammed i hovedrollen.

Zentropa lever af skatteydernes filmstøtte-penge, og det ville være på sin plads at de snart lavede noget der gav valuta for pengene. Let’s go Zentropa !! Lad os se om I virkelig har bollerne til det. Jeg tillader mig at tvivle, men lover at købe en billet så snart den kommer i biografen.

OECD: Afskaf efterlønnen nu

Efterlønnen er helt klart hovedproblemet i Danmark, fordi det er den vej, flest ældre trækker sig ud af arbejdsmarkedet. Derfor skal den fases ud. Der er ingen grund til at vente«, siger OECD-økonom Patrik Andersson, som har forfattet en 130 sider lang rapport om aldringen og den danske beskæftigelsespolitik. Hvis der ikke sættes ind for at vende udviklingen, vil den danske arbejdsstyrke derfor være faldet med 10 procent – 300.000 personer – om 30 år. Det kan få store konsekvenser for samfundet.

»Risikoen er, at Danmark får en lavere økonomisk vækst, mangel på arbejdskraft og store offentlige udgifter, der kræver mærkbart højere skatter, eller at man alternativt skærer ned i de sociale ydelser«, siger Patrik Andersson.

Ayaan Hirsi Ali eller mere wienerbrød ?

Islam-kritiker Ayaan Hirsi Ali vil lave Muhammed-film i Danmark.

Ayaan Hirsi Ali vil gerne lave spillefilm om profeten Muhammeds liv i Danmark. Filmen kan blive et vigtigt undervisningsredskab for muslimer og forestiller sig en islamisk version af den berømte Monty Python-film “The Life of Brian” »De behøver bare at give mig et ring, så kommer jeg,« siger Ayaan Hirsi Ali til internetmagasinet Sappho.

https://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3401300/

Lad os så se om den skatteyderfinancierede danske filmverden, har modet til at gøre noget der rykker. Tør de lave en film om noget der for alvor er et slag for ytringsfriheden ? – eller vil de gumle videre på deres wienerbrød, mens de planlægger endnu en film om flæskefede velfærdsnarkomaners små psykoser.

Danmark mister højtuddannet arbejdskraft til udlandet.


Det er en af konklusionerne i rapporten “International Migration”, som Verdensbanken netop har offentliggjort, skriver I dag – Industriens Dagblad. Mens Danmark hvert år må vinke farvel til en procent af den højtuddannede arbejdsstyrke, oplever vores nordiske naboer til gengæld en tilstrømning af højtuddannet arbejdskraft, viser opgørelsen.

Når vi ser på landene omkring os, er det tydeligt, at vi er dårligere til at tiltrække og holde på både de danske og udenlandske kloge hoveder, siger konsulent Rasmus Anderskouv fra Dansk Industri, DI.

Fast arbejde intet værd for 130.000 danskere


De vil tjene mindre end 50 kroner mere om dagen ved at stå ud af sengen hver morgen for at gå arbejde.

Det tætte danske sociale sikkerhedsnet er nu så generøst, at det for 130.000 lavtlønnede danskere knapt nok kan betale sig af have fast arbejde.
De kan lige så godt lade sig forsøge af samfundet.

Det viser tal fra Finansministeriet.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkender, at det er et problem, at det dårligt kan betale sig at gå på arbejde.

Han peger på, at regeringen vil fortsætte med at gøre det attraktivt for folk at få sig et arbejde:

»Vi har sat loft over kontanthjælp, indført starthjælp, lavet jobfradrag og sænket mellemskatten. Og det er den vej, vi skal fortsætte,« siger Claus Hjort Frederiksen til Dagbladet Information

Regeringen bør nu handle med konkrete tiltag, mener den borgerlig-liberale tænketank CEPOS:

»Tallene taler klart for reformer, der indeholder en økonomisk gulerod til at arbejde. Det kunne være at skære dagpengeperioden ned fra fire til to et halvt år og samtidig ændre reguleringen af satserne,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen til Dagbladet information.

“Sort” razzia på villavejene

Sort
Told og Skat er parat til at køre rundt på villavejene i weekenderne og holde øje med håndværkerbiler for at komme sort arbejde til livs. Forslaget går ud på, at hvis ikke den håndværksmester, hvis bil er blevet observeret i weekenden, mandag formiddag kan vise Told og Skat en faktura på det arbejde, hans svende har lavet søndag eftermiddag, så falder hammeren. – Det nye ved vores forslag er, at de private kunder aldrig vil opdage, at der er en sag i gang mellem myndighederne og håndværksvirksomheden. Forslaget vil altså ikke krænke privatlivets fred, siger økonom Jakob Brandt fra Håndværksrådet. – Det er en ny vinkel på problematikken, som vi vil tage med i vores videre overvejelser, siger kontorchef Tage Christensen fra Told og Skat, som ser frem til at modtage forslaget fra Håndværksrådet.

GENIALT !! Så slipper vi måske for at sætte skatten på arbejde ned !!

Frivilligt arbejde skal beskattes

skat
Ligningsrådet har fundet frem til, at der skal betales skat af nabohjælp. Derfor falder et projekt om nabohjælp i Ã…rhus til jorden.

Told og Skat spænder nu ben for et integrationsprojekt i Ã…rhus, hvor planen var at systematisere nabohjælpen og derved være med til at fremme integrationen i belastede område Bispehaven i den vestlige del af byen.

Ligningsrådet kom tirsdag frem til, at det frivillige sociale arbejde skal beskattes, oplyser koordinator for projektet Per Bach.
– Men vi går videre med sagen til politikerne, siger Per Bach.

Selve projektet i Ã…rhus går ud på, at man vil man bygge nabohjælpen op omkring et amerikansk system, der kaldes timebanksystemet. Systemet går ud på, at man tjener en time, for hver time man bruger på at hjælpe andre. Timerne sættes i “banken”, og man kan “hæve” dem senere, når man selv får brug for hjælp. Allerede nu er der flere hundrede timebanksystemer i 13 lande verden over, og det danske projekt var blevet bevilget 600.000 kroner fra Integrationsministeriet.

Stjæl fra din nabo

Tyv
Engang lå vejen til velstand og økonomisk uafhængighed i målrettet arbejde, investering i fremtiden og en portion kalkuleret personlig risikovillighed. Jeg må konstatere at det ikke længere er sådan i Danmark. Det meste af det vi tjener havner i den offentlige kagedåse, som betaler for alt mellem himmel og jord til stort set gud og hvermand. Jeg tror nok at meningen med denne store kagedåse oprindeligt var, at hjælpe dem der ikke kunne klare sig selv. Men så vidt jeg kan se er formålet nu at udligne alle vores indtægter, så vi alle har det samme til slut. Uanset hvor stor en indsats vi yder. Når jeg kikker på nogle af velfærdsstatens selvfølgeligheder, må jeg konstatere at min egen opfattelse af tingene ligger langt fra mange andre danskeres. Tanken om lav skat, og deraf følgende selvfinansiering er helt taget af dagsordenen for alle partier i folketinget. Listen af ting der dækkes af kollektivet er efterhånden enorm. Tillad mig at nævne et par få ting af dem danskerne lader til at elske – men som jeg ikke kan forstå hvorfor jeg skal betale til. Efterløn. Ingen der er ved deres fulde fem, kan da påstå at man i en tid hvor folk lever længere og længere, får nogen gavn af at pensionere fuldt arbejdsdygtige mennesker tidligere og tidligere. Jeg kan godt forstå hvis man ikke gider arbejde mere når man fylder 60 år, men jeg forstår ikke hvad det vedkommer os andre. Hvorfor skal flittige mennesker betale for at folk ikke gider arbejde ? Jeg kender en del på efterløn, og ingen af dem er nedslidte, de gider bare ikke mere – og vil åbenbart hellere nasse på deres børn og børnebørn – selv om mange af dem har friværdier i millionklassen i huse som deres børn kun kan drømme om. Det er godt nok meget usympatisk. Det ved de nok også godt selv, for de lever i det selvbedrag at det er noget de selv har sparet op til. Så dum er der vel trods alt ingen der er. Her er selvbedrag påkrævet for at kunne sove godt om natten. Hvordan kan man opbygge et samfund med gæld og verdens højeste skattetryk, samtidig med at man tror man har sparet op til noget som helst. Det er mystisk at den yngre generation ikke gør oprør mens tid er. Børnecheck. Børn er dejlige, og vi skal bruge masser af dem til holde Danmark i gang i fremtiden. Dog har jeg svært ved at forstå hvorfor jeg skal deltage i finansieringen af andre folks børn ? Hvis man ikke har råd til få børn, burde man lade være med at få dem eller finde en anden måde at prioritere de indtægter man har. Sæt feks skatten ned og lad forældrene selv betale hvad det koster. De udfordringer der følger med at få børn er overdraget til kollektivet, og hvis man udfordrer denne model er man jo nærmest et umenneske. Selv en konservativ socialminister synes at vi skal have et kommunalt udrykningskorps af babysittere. Jeg har et andet forslag. Hvad med et statsligt udrykningskorps der kan rykke hurtigt ud til skifte børnenes bleer hvis man selv synes der er for ulækkert ? Så kan vi jo også få flere i arbejde. Boligstøtte. Hvorfor skal nogle støttes til at betale en kunstig lav husleje, mens andre skal brandbeskattes på deres bolig ? Hvis man ikke har råd til sin husleje, må man flytte eller arbejde noget mere. Hvorfor skal ejere betale ekstra skat fordi de har investeret i nogle mursten selv ? De har købt og betalt deres mursten med hård beskattede kroner, og de leverer husly til deres familier, som så ikke ligger samfundet til last på den front. Hvis man bor til leje skal man ikke betale boligskat, men hvis man ejer skal man. Straf for at investere i egen bolig. Skal vi helst alle sammen bo i almennyttige boligkomplekser ? Og dem der selv køber en bolig, er så asociale at de skal straffes ? Diverse dag/aften/høj skoler. Det er da sikker meget hyggeligt at gå til ”yoga”, “far laver sovsen” eller ”Kierkegaard for begyndere”, men hvorfor i alverden skal jeg være med til at betale for folks fritidsinteresser ? På Louis Pios tid havde folket brug for oplysning. Det startede ideen med stats støttede folkehøjskoler. I dag hvor næsten alle får studentereksamen, handler det mere om folks fritidsinteresser og hvorfor skal der gives tilskud til det ? Jeg betaler selv mine hobbies, og det virker rimeligt at andre også selv sørger for at fylde deres fritid ud. Hvis de har for meget fritid, kunne de jo feks tage et job og betale for, lidt flere af deres egne behov, eller spare lidt op til deres alderdom. Der er også mulighed for aktivering af ledige i masser af aktiviteter der kun lader til at tjene det formål at de skal vænne sig til at være 100 % afhængige af staten resten af livet. Send de penge de koster i omløb ved hjælp af skattelettelser og skab nogle reelle arbejdspladser til folk. Orlovsordninger. Det er vigtigt at bruge tid med sine børn og det er skønt at tage på en lang rejse med lidt penge fra kagedåsen i baglommen.. Men helt ærligt.. er der rimeligt at jeg skal betale for det ? Hvorfor ? Det er da ikke mit problem og det betyder jo bare at jeg skal arbejde endnu mere og få mindre tid med mine egne børn. Hvis nogen vil holde mere fri er det en sag mellem dem og deres arbejdsgiver, og ikke mig. At man laver ordninger der motiverer folk til at holde fri på fællesskabets regning og samtidig straffer dem der arbejder meget med ekstra skat (topskat), er simpelthen helt uforståeligt. A-kasser. Det er godt nok smart lavet. Med personlige indbetalinger har man skabt den illusion at alle udbetalinger fra A-kasser er noget man selv har sparet op til. Vrøvl. Det meste kommer fra skatteyderne, og forskelsbehandlingen af dagpenge modtagere og bistandsklienter er ren økonomisk apartheid, der kun tjener det formål at holde et maksimalt antal arbejdere under fagbevægelsens vinger. Fagforeninger er en udmærket ting, men de må altså holde op med at rekruttere medlemmer for mine skattekroner. Fakta er at kontingenterne svarer cirka til administrationen af A-kasserne. Dvs alle udbetalinger stammer i praksis fra statskassen. Samme statskasse som også betaler for bistandshjælpen. Biler. Hvorfor skal en dansk parkeringsplads ligne noget fra Østberlin 1978 ? Måske fordi vi skal betale for 3 biler hvis vi køber 1 ? Er det helt urimeligt og totalt asocialt at ville købe en bil til det den rent faktisk koster ? Ã…benbart.. Jeg undskylder at jeg tænker så egoistisk, at jeg faktisk mener man burde være i sin gode ret til at købe en ordentlig bil til at dække sine transportbehov, uden at skulle flås af til skindet. Er målet at vi alle sammen til sidst kun skal køre i busser med statsansatte chauffører ved rattet ? I så fald bliver der måske også ophængt et billede af Mogens Lykketoft, der streng og myndigt kikker ned på mig, så jeg kan huske at været en uartig dreng for nogensinde at have fostret en tanke der handlede om min personlige handlefrihed – i stedet for kollektivets velfærdsbehov. Fy skamme. DR. Hver dag bliver vi tæppebombet af statens medie monopol DR med små drejninger på alt, der skal hjernevaske alle i Danmark til at tro på kollektivismens lyksaligheder. Er det virkeligt så frygteligt at Maren i kæret selv skal betale for sine slankepiller ? Havde hun egentlig ikke bedre af at lette sig fra sofaen, bare engang imellem ? De er dog ikke dumme i DR. De kommer ikke med åbenlys propaganda, men de laver selektiv formidling og små drejninger på alt – og værst af alt, de gør det hver dag – hver uge – hver måned – hvert år – hele livet, indtil andre synsvinkler virker helt forkerte. Alle danskere bliver hjernevasket af en multimedie monopolgigant der årligt henter 3 milliarder op af vores lommer for at sikre propanda for velfærdstatens fortsatte vækst. Nå ja, så kan vi jo se Amin Jensen hoppe lidt rundt om fredagen og se historieforfalskning om søndagen.. Jubii.. Frihed. Jeg lærte i skolen at hjemmet er ukrænkeligt og alle er uskyldige indtil det modsatte er bevist. Det var løgn. Der er lavet 185 undtagelser til mit hjems ukrænkelighed, så staten kan gennemrode mit liv for at undersøge om alle paragraffer bliver overholdt. Alt sammen for at føde det store umættelige skattemonster. Mine rettigheder som menneske er reduceret til at bidrage og modtage fra kagedåsen i nøje afmålte mængder. Alt andet er sekundært. Frihed er ikke noget man taler om i Danmark, det er noget de tossede amerikanere, med deres cowboypræsident, interesserer sig for. Vi skulle jo nødig have amerikanske tilstande her, vel ? Uha nej. Frihed er ikke noget for danskere, vi har jo hinanden og vore fælles kagedåse. Så længe en dansker hænger ved patten og sutter, så er han glad og tilfreds. Der er jo også frygteligt farligt at være væk fra moders bryst. Initiativ. Jeg læser ofte i avisen at en eller anden politiker gerne vil stimulere iværksættere, så de laver ordninger med tilskud, internet portaler til millioner af kroner og giver masser af taler til forskellige foreninger. Hvor er det dog hjernedødt.. Der bliver ikke skabt en eneste virksomhed af den slags vrøvl. Hvis man seriøst tror at der skabes langtidsholdbare arbejdspladser af statslige ordninger, så burde man komme i hjælpeklasse og få lidt ekstra historieundervisning. Sæt selskabsskatten ned, fjern topskatten, afskaf noget offentligt burokrati og nogle af de titusindvis af åndsvage regler der æder iværksætternes tid – og forklar de ansatte i skattevæsnet at folks penge som udgangspunkt er deres egne – og at ethvert krav om skattebetaling skal være ledsaget af ordentlig og korrekt dokumentation. Kort sagt: lad iværksætterne arbejde i fred og lad dem beholde det meste af den værdi de skaber som belønning for deres indsats. Så kommer der helt sikker så mange nye virksomheder at der også er plads til dem der bare vil have et fast arbejde og gå hjem klokken fire. Regler. Hver eneste år, lige siden Gorm den gamle, har der siddet politikere og lavet love, regler, cirkulærer osv.. Staten blander sig i mere og mere hvert eneste år, og selv dem mindste lille sag afstedkommer ofte en lavine af nye regler. Hold dog op med at bland jer i alt. Kunne det tænkes at der faktisk er nogle ting i mit liv der ikke vedkommer jer andre ? Hvor går grænsen for hvad staten kan blande sig i ? Jeg spørger bare, for den lader til at rykke sig tætte og tættere på mig hvert eneste år. Vi har 1 million offentligt ansatte i Danmark, hvor mange skal vi have ? Hvad med at lukke noget burokrati, afskaffe nogle regler og lade menneskene selv passe deres liv i højere grad. Er danskerne virkelig degenereret til en flok slaver, tryghedsnarkomaner og velfærdsjunkier – der er villige til at ofre alt for at få fingrene i naboen lommer ? Når man kikker på de politikere vi har valgt må det jo være den logiske konklusion. Alle partier i folketinget hylder kollektivismen. Nogle selvfølgelig værre end andre, men alle lider af småfacistoide forestillinger om at de har ret til at beslutte alt på borgernes vegne. Et etparti system af konsensus politikere, der kappes om magten ved at overbyde hinanden med velfærdsydelser betalt af andre. Den enevældige konge kunne blande sig pøblens liv på alle niveauer fordi han (ifølge datidens statslige moralmonopol – kirken) var guds repræsentant på jorden. Men med hvilken ret kommer velfærdsstaten ind i alle hjørner af mit liv ? Demokratiet ? Er det demokrati når flertallet beslutter at alles ressourcer skal ligge i en samlet pulje økonomisk og beslutningsmæssigt ? Det er da fascisme så vidt jeg kan se. De såkaldte “liberale” partier i Danmark er ynkelige, de vil hellere være kustoder i et udligningshelvede end sætte et alternativ op hvor individets ret til at bestemme selv ikke handler om hvordan man bruger fra kollektivets kagedåse – men som handler om at der findes en grænse for hvad staten skal blande sig i. Under påskud af at de søger indflydelse, søger de i virkeligheden bare et job. Hvis mange danskere gerne vil deltage i kollektive forsikringer af deres liv, kan de for min skyld da bare gøre det, men I har ingen ret til at tvinge mig til at være med. Jeg er et selvstændigt individ og jeg vil ikke voldtages af jeres forventninger til efterløn, orlov, aftenskoler, børnecheck, boligstøtte, osv.. Få fingrene op af naboens lommer. Tag jer sammen og brug noget tid på bidrage til jeres egne liv, i stedet for at tvinge alle andre til medfinansiering af jeres velfærdsbehov. Vi skal hjælpe de svageste der ikke har mulighed for at skaffe sig selv husly, forplejning og sundhedssikring – men resten skal lære at klare sig selv og leve med konsekvenserne af at deres valg. Jeg kunne jo selvfølgelig vælge at flytte, som mange af mine bekendte, men desværre er jeg ikke alene om den beslutning derhjemme. Ellers var jeg også smuttet for længe siden. Og i øvrigt har min familie levet i Danmark siden sekstenhundredegrønhvidkål, så jeg er faktisk i min gode ret til at bo her uden at blive voldtaget på mine rettigheder som individ og uden at staten stjæler næsten alle de værdier jeg skaber. Jeg vil ikke være fæstebonde i jeres socialistiske kollektiv resten af mit liv.

Danskerne bliver dummere

Dummere
Mens andelen af unge, der begynder på en videregående uddannelse, stiger med raketfart omkring os, bevæger Danmark sig kun langsomt frem.

Dansk Industri skyder skylden på de høje danske personskatter.

For 10 år siden var Danmark i førergruppen i OECD, når det gjaldt andelen af unge med videregående uddannelse, skriver Jyllands-Posten.

– Vi kan ikke konkurrere på lav erhvervsskat og lave lønninger. Snart kan vi heller ikke konkurrere på at have en særlig høj andel af højt uddannede, siger forskningschef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof.

– Det økonomiske incitament til at tage en videregående uddannelse i Danmark er ikke ret stort på grund af den høje topskat. onstaterer Charlotte Rønhof, som også efterlyser en politisk holdningsændring:

Flad skat

Flere fremtrædende skattefolk foreslår med inspiration fra Østeuropa, at Danmark indfører et helt nyt skattesystem uden fradrag og med en flad skat, som er markant lavere end den nuværende marginalskat.

Estland indførte som det første land i verden en flad, ensartet skat på 26 pct. i 1994, og succesen har resulteret i en østeuropæisk skatterevolution, som blandt andre EU’s skattekommissær, ungareren Laszlo Kovacs, forudser vil brede sig til Vesteuropa.
En flad skattemodel var også til debat for 10 år siden, da det såkaldte Brøste-udvalg var inde på lignende tanker. Dengang blev det manet i jorden øjeblikkeligt, men efter at modellen er blevet indført med succes i Østeuropa, er det nødvendigt at tage debatten igen, påpeges det.
Fradragene forsvinder
»Det vil give en kolossal forenkling af skattesystemet. Det vil blive nemmere at drive virksomhed i Danmark, og det vil blive superattraktivt for lønmodtagere at påtage sig ekstra arbejde og tjene flere penge,« siger professor dr. jur. Erik Werlauff.
Ifølge Skatteministeriets egne beregninger kan alle danskere nøjes med at betale 36,6 pct. af deres samlede indkomst, uden at staten og kommunerne mister indtægter. Betingelsen er, at samtlige fradrag forsvinder.

Hvordan deles regningen ?

Fede børn
Regeringen har – i et forsøg på at forklare konsekvenserne af forårspakken – forfattet en lignelse om ti personer, der går på restaurant. Misundelse er som bekendt en grim ting, men regeringen har alligevel haft travlt med at forsvare de store forskelle i skattelettelserne i sidste uges forårspakke. I offentligheden har Venstre og de Konservative talt om en såkaldt »socialt afbalanceret profil«, selv om der i kroner og ører er mange gange mere til de rige end til de fattige. Men i krogene i Folketinget og på Christiansborgs kringlede gange har de taget mere kreative midler i brug for at forklare, hvorfor de finder det naturstridigt at give lige store skattelettelser til alle. Et af de mere underholdende forsøg på en forklaring er historien om de ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet. De første fire – de fattigste – skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner. Rod med rabatten Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat. »Eftersom I er så gode kunder,« siger han, som han siger, »giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage.« En middag for ti personer koster derefter 800 kroner. Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale. Men hvad med de seks andre – dem som betaler – hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise. Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale. Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590. Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis. Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten. »Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.« »Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!« »Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!« »Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.« De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk. Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget. Der mangler 520 kroner… Af Jesper Larsen www.berlingske.dk

Efterløn: Generationen der åd sine egne børn

Kannibaler
Det er sommer i Danmark. Rundt omkring på golfbaner, i tennis klubber og villahaver er der livlig aktivitet. Raske mennesker lever en arbejdsfri tillværelse med fritidsinteresser og rødvin til maden. Det er da dejligt ! Hvorfor skulle Hr og Fru Danmark bruge deres bedste alder på at arbejde i jobs der er under deres værdighed ? Har de måske ikke arbejdet og betalt skat i mange år ? Kan man med rimelighed forlange at disse pæne mennesker, selv skal tjene til livets ophold ved at udføre mindre status betonet arbejde end de er vant til ? Nej, det kan man selvfølgelig ikke. Og det gør man heller ikke i et civiliseret land som Danmark. Vi har efterløn. Selv om denne generation voksede op midt i verdenshistoriens største økonomiske optur, har de intet andet at efterlade til deres børn end statsgæld, verdens højeste skattetryk og en ekstra forsørgerbyrde. Der er 2 store problematiske kendetegn ved efterlønsgenerationen. De har levet hele deres liv over evne, og de er overbevist om at det er deres ret at gøre det. Og så er der mange af dem. I Danmark er det politikernes overbudspolitik der afgør hvem der sidder i folketinget. Man tager fra dem der alligevel ikke stemmer på en og giver pengene til potentielle vælgere. Jo mere man deler ud fra den store kagedåse, jo flere stemmer får man. Da der aldrig er nogen der selv synes de får for mange ydelser fra fælleskassen, tilhører magten de politikere der er villige til at tage fra dem der arbejder uanset hvad, og give til andre. Bla dette gør generationen der åd deres børn, til en frygtindgydende magtfaktor for alle politikere. Hele folketinget danser lystigt om velfærdskalven, og i Danmark er velfærd det sammen som mest muligt omfordeling af de arbejdenes penge og mindst muligt ansvar for eget liv. Lige meget om vi bestiller noget og prøver at spare op, eller vi stiller os op i køen foran kagedåsen, har vi alle næsten det samme til sidst. Dette er den danske model og den er vi alle flasket op med gennem hele vores liv. Med Danmarks Radio som flagskib bliver alle danskere, fra de er helt små, indoktrineret med kollektivismens lyksaligheder og selvstændighedens grusomme natur. Partierne er lidt indbyrdes uenige om hvordan alle pengene fra verdens højeste skattetryk skal fordeles, men ingen synes at dem der tjener pengene selv skal have lov at beholde dem. De mennesker bliver endog sjældent nævnt i debatten. Partierne diskuterer hvad der er råd til, og ingen interesserer sig for hvem der egentligt ejer pengene. Det har misted sin betydning hvem der tjener pengene. Mest muligt skal ned i den store fælles kagedåse, og så står kampen om hvem der kan få tildelt mest når pengene skal op igen. Der findes ingen politisk opposition til dette socialistiske tankesæt. Og generationen der åd deres børn står altid først i køen foran kagedåsen, og der har de stået uudfordret hele deres liv. De er altid på forkant med udviklingen omkring kagedåsen, og listen over absurde særordninger for netop dem er lang. De giver aldrig frivilligt slip på retten til at tage først fra kagedåsen. Hvis de næste generationer skal gøre sig nogen forhåbninger om at opleve frihed i deres liv uden at skulle bære dette åg, bliver de nødt til at gøre oprør mod dette system og denne generation nu. Ellers vil de være slaver for efterlønsgenerationen og deres negative arv, resten af livet. Efterlønsgenerationen sidder komfortabelt fast i en kollektiv løgn om, at de har sparet alle deres privilegier op og bygget et paradis af gratis velfærdsydelser. Politikerne har ikke format til at skære igennem og forklare dem sandheden (til dels fordi de fleste selv tilhører denne generation) – og dem der betaler regningen er for få til at gennemtvinge ændringer ad politisk vej. Historiens dom over denne generation og deres leflende skødepolitikere bliver hård. Mange generationer fremover vil kikke tilbage på generationen der åd deres børn, som den mest snævertsynede, egoistiske og selvretfærdige generation nogensinde. De æder deres egne børn. Det er ulækkert !